Priser uddelt af Erhvervssammenslutningen
overrækkelse_5.jpg
Herover og herunder kan du se de heldige vindere. Ungdomsprisen gik til Jannick Jensen fra Carglass. Erhvervsprisen gik i år til Dako, og det var Britt Meelbo Jensen, der tog imod prisen. Bo Kristiansen fra CostCutter Company modtog Hverveprisen 2014. Foto: Flemming Schiller.
HELE OMRÅDET Erhvervssammenslutningen holdt generalforsamling den 22. maj på Glostrup Park Hotel

Over 60 medlemmer havde tilmeldt sig generalforsamlingen i Erhvervssammenslutningen for Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund kommuner.
De nye visioner og det øgede aktivitetsniveau har bevirket, at medlemstallet er steget og er nu oppe på 211 medlemmer. Erhvervssammenslutningen er det omdrejningspunkt for erhvervslivet i de fire kommune, hvor man får relevante informationer, relationer og mulighed for at netværke.
På dagen blev bestyrelsen udvidet med et nyt medlem Bo Kristiansen, fra CostCutter Company. Bo modtog Hverveprisen 2014, og præmien var en gourmetmiddag.
Erhvervsprisen gik i år til Dako, og det var Britt Meelbo Jensen som general manager fra Dako, der modtog prisen på 25.000 kroner.
Ungdomsprisen gik til Jannick Jensen fra Carglass. Prisen på 10.000 kroner blev overrakt af Julie Christiansen fra Danske Bank.
Folketingsmedlem Søren Pind var på dagen booket som foredragsholder, og det blev ganske interessant og fornøjeligt.
Ved overrækkelsen holdt borgmester i Glostrup, John Engelhardt, tale til ære for Dako. Firmaets vækst blev nævnt.
– Det er en vækst, der aftvinger respekt, sagde John Engelhardt.
– Den måde, som Dako formår at nytænke processerne på er ganske unik, og det er derfor meget fortjent, at det netop er Dako, der i år modtager Erhvervsprisen.

MH/MO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top