Søndag 22. oktober 2017
Fem glade judokæmpere fra Brøndby Judo Klub efter et veloverstået Sjællandsmesterskab er her fotograferet sammen med deltagerne fra Hvidovre Judo og Jiu-jitsu Klub.
Seks medaljer til Brøndby Judo klub
BRØNDBY Det blev til fire guld- og to sølvmedaljer, da Brøndby Judo klub havde fem kæmpere med fra børne- og ungdomsholdet til Sjællandsmesterskaberne
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 14. maj 2014, 13:14:05

Sjællandsmesterskaberne blev afholdt lørdag d. 26. april i Helsingør hallerne. Dagen bød på en masse action og gode kampe for deltagerne fra Brøndby Judo Klub. Til judo stævner er man inddelt i aldersklasser (u15 og u18) i forskellige vægtklasser samt i henholdsvis A-række for de mest rutinerede og B-række for mindre rutinerede.

Flotte resultater
Virgil Muxoll kæmper i A-rækken og er normalt i u15 klassen, men fik i år også mulighed for at stille op i u18 klassen for at snuse lidt til den lidt hårdere modstand i den næste aldersklasse. Virgil kæmpede strålende og vandt alle kampe på nær en enkelt. Det var samlet set nok til, at han fik 1. pladsen i både u15 og u18 og dermed to guldmedaljer.
Nikan Ahmadi hører egentlig til B-rækken. Men Nikan har de seneste stævner vist så flot judo, at klubben valgte at rykke ham op til A-rækken. For at han kunne prøve kræfter med de mere rutinerede kæmpere. Nikan tabte en enkelt kamp, men vandt resten af sine kampe, og han fik dermed 2. pladsen og en flot sølvmedalje i sin klasse.
Sami Sultan stillede op i sin egen vægtklasse i B-rækken, hvor han vandt alle sine kampe. Derudover fik Sami tilbuddet om også at stille op i en tungere vægtklasse med det resultat, at han også her vandt alle sine kampe. To førstepladser og to guldmedaljer til Sami.
Simon Rassing var med til sit første mesterskab, og han har kun prøvet at kæmpe et par gange før. Men det afholdt ham ikke fra at gå ind til alle sine kampe med troen på, at han godt kunne kaste sine modstandere. Han endte med at vinde alle sine kampe på nær en enkelt, og fik dermed 2. pladsen og en sølvmedalje.
Klubbens sidste deltager var Bjørn Momme Nielsen, som var blevet rykket en vægtklasse op i forhold til, hvor han tidligere har kæmpet. Det blev til nogle rigtigt gode og tætte kampe – men det rakte desværre ikke til en medalje til Bjørn i denne omgang.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER