Skal der spares pædagoger?
DEBAT Af Henrik Vengfelt, fællestillidsrepræsentant for Brøndbys pædagoger. At skabe en ny folkeskole med en længere, men også mere varieret, spændende og lærerig skoledag er en af de allervigtigste opgaver, kommunerne har stået overfor. Brøndby er desværre en af de få, storkøbenhavnske kommuner, som har meldt ud, at der skal spares stillinger væk blandt det pædagogiske […]

Af Henrik Vengfelt, fællestillidsrepræsentant for Brøndbys pædagoger.

At skabe en ny folkeskole med en længere, men også mere varieret, spændende og lærerig skoledag er en af de allervigtigste opgaver, kommunerne har stået overfor.
Brøndby er desværre en af de få, storkøbenhavnske kommuner, som har meldt ud, at der skal spares stillinger væk blandt det pædagogiske personale i SFOer og klubber. Op til otte medarbejdere er aktuelt i spil som følge af Brøndby Kommunes seneste beregninger.
Men kommunen, skolerne og børnene er langt bedre tjent med at beholde alle de medarbejdere, der i dag har ansvar for børnene. Det er der flere grunde til:
1) Det har aldrig været tanken med reformen, at børnene skal møde færre pædagoger i løbet af deres dag. Tværtimod skal pædagoger og lærere sammen udvikle en skoledag, hvor alle børn, uanset baggrund, trives og lærer mere, bl.a. gennem bedre læringsmiljøer, mere bevægelse, flere aktiviteter, styrket inklusion, undervisningsdifferentiering, osv.
2) Det skaber stor utryghed, at der er varslet nedskæringer. Kommunen har brug for, at alle pædagoger kaster sig ind i samarbejdet om at udfolde skolereformen i praksis. Hvis alle ved, de har en plads i den nye folkeskole efter d. 1. august, stiger motivationen og modet til det nødvendige, visionære, tværfaglige samarbejde, som reformen kræver.
3) En ny rapport fra Undervisningsministeriet udarbejdet af Rambøll og Aarhus Universitet har peget på, at en ekstra voksen i undervisningen, som ikke er læreruddannet, fx en pædagog, giver størst effekt for pengene, når det handler om elevernes udbytte. Dertil kommer de gode erfaringer med udvidet lærer-pædagog-samarbejde landet over, bl.a. i indskolingen i Brøndbys egne skoler.
4) Andre kommuner kan godt finde ud af at implementere skolereformen uden at skære i en af de to faggrupper, som skal gøre de gode visioner til virkelighed til gavn for alle børn, borgerne og hele Brøndby Kommune.

Svar:
Af Borgmester Ib Terp (S).

Børnene kommer ikke til at opleve færre pædagoger i skoletiden, tværtimod. Skolerne har tilsammen fået tilført i alt 14 pædagoger ekstra til løsning af opgaverne i forbindelse med skolereformen. Disse stillinger er fundet ved omstrukturering af fritidstilbuddene.
Åbningstiden i SFO´erne reduceres, fordi skoletiden udvides. Derfor sker der selvfølgelig også en reduktion af bemandingen her. Det drejer sig om de otte pædagogstillinger, som Henrik Vengfeldt nævner.
De otte stillinger svarer i øvrigt nøje til kommunens indtægtstab ved at nedsætte forældrebetalingen med ca. 400 kr. om måneden. Herved bliver skolereformen udgiftsneutral for kommunen, og forældrene får en reduktion af betalingen svarende til den nedsatte åbningstid i SFO.
Vi forventer, at naturlig afgang vil betyde, at det ikke bliver nødvendigt at afskedige pædagoger.
Henrik Vengfeldt overfortolker i øvrigt Rambølls undersøgelse: Den ”ekstra ressource” – ordet pædagog er slet ikke nævnt, men ressourcen kan være en pædagog – i en dansktime giver i de fleste tilfælde en lille positiv effekt, men ikke så stor som en ekstra time. I matematik har undersøgerne ikke fundet nogen effekt overhovedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top