Stor tilslutning til forårskoncert
GretheM.jpg
Lørdag den 3. maj gav Glostrup Byorkester forårskoncert. Blandt gæsterne var Grethe Mogensen og borgmester John Engelhardt (V) Foto: Erik Pill.
GLOSTRUP Godt og vel 200 havde lyst til at lytte med, da Glostrup Byorkester gav koncert lørdag den 3. maj

Byorkesterets forårskoncert lørdag den 3. maj blev godt modtaget af publikum. Der var mødt cirka 200 op, og de fik en fornøjelig eftermiddag med Albertslundkoret, solister og den veloplagte dirigent Bjarne Holm, der på koncertdagen kunne fejre 25 års jubilæum som dirigent for Glostrup Byorkester. Bjarne Holm blev behørigt hyldet af bl.a. Glostrups borgmester, John Engelhardt (V).

Grethe Mogensen med
Byorkesteret opførte en del af syngespillet “En lørdag på Ama`r”, og havde i den anledning inviteret skuespiller Grethe Mogensen som gæst. Hun havde netop sin debut som skuespiller med dette syngespil. Grethe Mogensen udtrykte efter koncerten stor glæde ved at være inviteret og musikken havde vækket dejlige minder fra fortiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top