Torsdag 19. oktober 2017
De fem GSK-svømmere, der kvalificerede sig tillfinalerne ved svømmestævnet den 2 - 4. maj. Foto: Glostrup Svømmeklub.
Succes for Glostrupsvømmere
GLOSTRUP Glostrup svømmeklub deltog i weekenden den 2. – 4. maj i KVIK Kastrups årgangs Cup. Et årligt tilbagevendende stævne, som i år talte 1400 starter
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 14. maj 2014, 13:28:38

Det er første gang Glostrup svømmerne deltager i KVIK Kastrups stævne. Stævnet var opbygget med indledende heat om formiddagen/eftermiddag og finalløb om eftermiddagen/aftenen. Der var en god stemning under hele stævnet, og under finaleløbene var entusiasmen så stor, at det kunne høres langt udenfor hallen.

Kamp for sejr
Svømmerne fra GSK var i alderen 8 – 14 år. Standarden var høj i stævnefeltet, så der skulle kæmpes for at opnå gode placeringer og tider. Det gjorde ikke entusiasmen mindre hos Glostrups svømmerne, og der blev derfor også svømmet efter kravtider til DÅM (Danske Årgangs Mesterskaber), men også for at slå svømmernes egne personlige rekorder.
Hver GSK svømmer stillede op i to løb per dag og en holdkap i henholdsvis 50 meter, 100 meter og 200 meter. Der var fem svømmere fra Glostrup, som kvalificerede sig til aftenens finaler: Laura Hørning (50 m ryg), Ida T. Mose (100 m fly), Oskar Skov Grell (200 bryst), Tobias Dan Hansen (100 m fly, 50 m ryg, 100 m ryg), Thomas Langvad (100 ryg, 100 bryst)
Der blev sat mange personlige rekorder af Glostrups svømmerne, og der blev høstet nogle medaljer:
Guld: 2 – Tobias Dan Hansen (2) 50 m ryg, 100 m ryg
Sølv: 2 – Thomas Langvad (1) 100 m medley , Tobias Dan Hansen (1) 100 m fly
Bronze: 2 – Thomas Langvad (1) 100 bryst, Oskar Skov Grell (1) 200 bryst
Opnået DÅM kravtid – Amalie Kruse Enemærke, 200 m ryg
GSK´s trænere var efterfølgende meget tilfredse med svømmernes indsats og engagement.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER