Svar til Zahid Mansoor
DEBAT Af Henrik Rademacher, kommunalbestyrelsesmedlem i Brøndby for Dansk Folkeparti Efter at have læst Zahid Mansoors svar på mit læserbrev som blev bragt d. 12. april, er min opfattelse af ham blevet bekræftet. Han er super dygtig. Super dygtig til på listig vis at omgås min kritik uden direkte at svare. Super dygtig til at vinde […]

Af Henrik Rademacher, kommunalbestyrelsesmedlem i Brøndby for Dansk Folkeparti

Efter at have læst Zahid Mansoors svar på mit læserbrev som blev bragt d. 12. april, er min opfattelse af ham blevet bekræftet. Han er super dygtig. Super dygtig til på listig vis at omgås min kritik uden direkte at svare. Super dygtig til at vinde folks tillid. Han skriver en masse flotte ord om, hvad den nye bestyrelse har gjort samtidig, med at der kastes med mudder mod den foregående. Jeg vil ikke gå ind i, hvad den afgående bestyrelse har brugt penge på, for det er ikke det, min kritik handler om. Min kritik handler om tilhørsforholdet til Hizb ut-Tahrir. Havde en højtstående nazist eller kommunist lavet samme nummer, havde det også udløst kritik. Zahid skriver, at alle er velkomne  i klubben. Alligevel hører jeg, at mange etnisk danske medlemmer er stoppet efter den nye bestyrelse er trådt til. Så noget må der være sket i den ellers så traditionsrige klub. Der sælges ikke svin og øl, og alene af den grund runger hans udsagn noget hult i mine ører. Han skriver, at jeg kommer med løgnagtige påstande, men kommer ikke med et eneste eksempel på, hvad der er usandt i mit læserbrev. Når nu hr. Mansoor fremhæver et citat, vil jeg da ikke holde mig tilbage med at gøre det samme. Her er det Fadi Abdullatif som var talsmand for Hizb ut-Tahrir da de var i Nørrebrohallen i København i 2006: ”Muslimer skal ledes i hellig krig for Allahs sag. Vi skal have ledere i den muslimske verden, som reagerer med sværdet, før de reagerer med tungen. Rædslen vil fylde Europas hjerter.” Jeg håber at Zahid Mansoor vil bruge sit intellekt og tid på alt andet end Hizb ut-Tahrir. For Brøndbys fremtids skyld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top