Fredag 20. oktober 2017
Runde mund og stor klang. Sådan var synet på biblioteket. Foto: Louise Krarup.
Unge sangsolister på Glostrup Bibliotek
GLOSTRUP Torsdag eftermiddag gav sangsolister fra Glostrup Musikskole koncert mellem bogreolerne på Glostrup Bibliotek
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 30. maj 2014, 10:01:09

Der kunne spores både nerver og glæde, da ti unge sangsolister i alderen 12-22 år viste deres talent frem på Glostrup Bibliotek. Sangsolisterne optrådte denne gang med sange fra Film og Musicals. Der kunne blandt andet høres sange fra ’Sound of Music’, ’Hair’, ’Jesus Christ Superstar’, ’Titanic’ og ’Pitch Perfect’. Der var også enkelte numre fra Glostrup Musikskoles musical, ’Håbets Melodi’, som blev opført først i maj på Vestervangsskolen for fulde huse.
Solisternes sanglærer Christine Schou fra Glostrup Musikskole håber, at der lignende koncerter på biblioteket nu bliver en tradition. ”Det er rigtigt godt for de unge at komme ud og prøve koncertsituationen af foran et publikum”, fortæller hun. Under koncerten gjorde hun også publikum opmærksom på, at det at stå så tæt foran et publikum i et oplyst rum, faktisk er langt sværere end at stå på en oplyst scene, og hun opfordrede derfor publikum til at sende masser af kærlighed op mod scenen.

MO

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER