Fredag 20. oktober 2017
På fotoet ses de meget stolte dansere. Yderst til venstre ses deres dygtige træner Gry Havdrup, der selv i sin aktive karriere dansede i blandt andet Cirkusrevyen. Foto: Havdrup Dans.
3. plads ved DM i Disco Formation til Havdrup Dans
DANS De Danske Danseskoler har i Pinsen afholdt DM i Disco og Hip Hop
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 18. juni 2014, 13:03:37

Over tre dage havde næsten 6.000 dansere og tilskuere fundet vej til Brøndby Hallen.
Alene søndag deltog 103 formationer fra rigtig mange af landets danseskoler i DM i formationsdans.
Havdrup Dans klarede sig utrolig godt, da deres formation i Disco kom ind på en meget flot 3. plads i den store børnerække med 11 deltagende hold i Disco Formation National.
Holdet bestod af 30 dansere, og de brugte virkelig hele gulvet i deres smukke Disco formation.
Havdrup Dans’ hold i Mini Produktion, hvor man må flette mange forskellige danseformer sammen stillede op med en danseversion af ”Snehvide og de syv små dværge”.
Holdets dygtige træner Michelle Falk, som selv i sin aktive karriere hos Havdrup Dans blev nr. 2 i Verdensmesterskabet i Hip Hop – ses også på dette foto sammen med sine glade dansere.
Udover disse gode resultater opnåede danseskolens elever nemlig også et væld af imponerende resultater i Pinsen i DM solo og duo i Disco, Hip Hop og Jump Style.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER