Søndag 22. oktober 2017
Anfører Malene Marquard med pokalen efter sejren. Efter denne sæson indstiller Malene Marquard karrieren Foto: Emil Jensen.
Brøndbykvinder vinder pokal for femte gang i træk
FODBOLD Brøndbys fodboldkvinder kan noget, intet andet fodboldhold i Danmark kan, nemlig vinde pokaler på striber
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 14. juni 2014, 14:53:29

De er så suveræne, at det ikke længerere er en nyhed. Brøndbys kvinder i fodbold, er så dygtige, at de vinder næsten alt, de kommer i nærheden af. På Grundlovsdag blev det til endnu en pokal, da Brøndby på udebane vandt 3-1 over OB i kvindernes pokalfinale.
Kampen startede ellers ikke overbevisende for Brøndby, og samtidig havde OB godt fat i deres spil og leverede en fin kamp. Alligevel kunne Theresa Nielsen midtvejs i 1. halvleg bringe gæsterne fra Brøndby foran.
Efter pausen fik BIF meget bedre styr på opgøret og trykkede det meste af tiden OB tilbage på deres banehalvdel. Det gav et afkast med mål af Julie Trustrup og Emma Madsen, og så betød det ikke noget at OBs Maja Kildemoes i slutminutterne fik reduceret til resultatet 1-3.

Sindssyg opbakning
– Det er helt ubeskriveligt. Fansene er bare med os. og det er rigtig, rigtigt stort, at de har valgt at tage med, sagde anfører Malene Marquard efterfølgende til TV2 Sporten.
En anden der var blad for opbakningen fra de cirka 200 Brøndby-fans, der var taget med til Odense, var den ene af Brøndbys målscorere, Theresa Nielsen. Efter kampen sagde hun til TV2 Sporten:
– Det er så sindssygt jo. Det er sådan noget, vi drømmer om at få lov til at være en del af. Og så er de jo bare sindssyge på den superfede måde. Det er lige til at få kuldegysninger af. Stor ros til dem, siger Theresa Nielsen også til TV 2 Sporten.

HLA

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER