Kobling driller Rally-Steen
Steen-Andersen-og-Iben-Louring-2.jpg
Forventningerne var store, da Steen Andersen og Iben Louring stillede til start i Ecoteck Rally i Himmerland, men teknikken drillede atter. Nu håber de på bedre held i Slagelse den 20.-21. juni. Foto: Pressefoto.
RALLY Rallykører Steen Andersen fra Brøndby og Iben Louring blev ramt af teknisk defekt i weekendens Ecoteck Rally i Himmerland

Det var koblingen, der drillede. Så meget, at de måtte udgå på hastighedsprøve fire med otte knækkede nitter i koblingsnavet.
– Efter de to første hastighedsprøver var vi foran de andre Gruppe N-kørere, så vi havde gode muligheder for at blive bedst i Gruppe N. Nu kan jeg ikke se, at vi kan komme i top 3 i danmarksmesterskabet, hvor vi også er oppe mod de hurtige Super 2000-biler fra Peugeot, vurderer en nøgtern Steen Andersen. Sidste år vandt Steen Andersen og Iben Louring to generalklassesejre i danmarksmesterskabet, men i år har heldet ikke været med dem.
Fjerde løb til danmarksmesterskabet i rally finder sted den 20.-21. juni på landevejene omkring Slagelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top