Kommuner i fælles kamp mod skybrud
BRØNDBY&GLOSTRUP Ti kommuner har indgået en samarbejdsaftale om Harrestrup Å. Aftalen skal mindske følgerne af skybrud. Brøndby og Glostrup er med

Plask, plask, plask. Siger den 2. juli 2011 dig noget? Hvis ikke, så tænk på vand. Voldsomme mængder vand, der falder på kort tid og ødelægger veje, togbaner og kældre.
Den dag blev København og omegn hærget af et vildt skybrud, der viste, at der var behov for at gennemgå de systemer, der skal afhjælpe problemerne, når regnen viser sig fra sin voldsomste side. Derfor har ti kommuner i hovedstadsområdet lavet en aftale om Harrestrup Å. Åen er nemlig en vigtig vej til afledning af regnvandet fra de ti kommuner. Men da åen efterhånden ikke kan rumme regnvandet, der løber til den ved skybrud, har det været nødvendigt at foretage forbedringer af afvandingssystemet.
Naturligvis skal
vi være med
I Brøndby er borgmester, Ib Terp (A), tilfreds med det nye samarbejde:
– Brøndby afleder regnvand til blandt andet to åer uden for kommunen, nemlig Store Vejleå og Harrestrup Å. Derfor skal vi naturligvis deltage i forbedringen af disse åers evne til at aflede vand efter skybrud.

Regnvandets bevægelse
Projektet er delt ind i flere faser. I første fase er der skabt en fælles afløbsmodel, der skal bruges til at forudsige, hvordan regnvandet bevæger sig i kommunerne. Med denne model som fælles teknisk grundlag kan teknikerne i kommunerne og spildevandsselskaberne nu beregne, hvordan forskellige løsninger kan afhjælpe oversvømmelserne.
I forhold til spørgsmålet om, hvordan man kan forudsige, hvordan regnvand bevæger sig, understreger Ib Terp, at han ikke har den store faglige ekspertise på området. Alligevel tør han godt give et bud på, hvordan man kan forudsige regnvandets bevægelse:
– Det kvantitative behov for vandafledning afhænger blandt andet af størrelsen af de befæstede arealer i afledningsoplandet, tilløb fra tilstødende åer og naturligvis skybruddenes heftighed. Det er ekstremt kompliceret, og der vil være knyttet usikkerheder til beregningerne. Men det er selvfølgelig langt bedre end ingen beregninger. Den omtalte model er kun en grovskitse som grundlag for videre beregninger.

Økonomien
Et projekt som dette vil naturligvis koste mange penge. Men præcis hvor mange, har Ib Terp endnu ikke et overblik over:
– Indtil nu er der brugt et relativt beskedent beløb, som er afholdt af kloakselskaberne i oplandskommunerne. Næste fase, de nærmere beregninger, anslås at koste to mio. kr., som også deles mellem kloakselskaberne. Tredje fase, anlæg, vil komme til at koste rigtig mange penge. Ingen ekspert har villet byde på et tal. Men jeg overdriver garanteret ikke, hvis jeg siger snesevis af millioner over en årrække. Jeg underdriver snarere

Det lokale tæller med
Selvom det nye fælles projekt er vigtig, så arbejder Brøndby Kommune også på andre tiltag, der skal mindske konsekvenserne af kommende skybrud:
– Jeg har allerede nævnt Store Vejleå. Og vi har mange lokale projekter. Blandt andet vil man kunne se, at regnvandsbassinet i Den Grønne Kile er ved at blive udvidet betragteligt. Og vi kører mange LAR-projekter. (Lokal Afledning af Regnvand, red.), ligesom vi i forbindelse med nybyggeri som hovedregel kræver, at regnvand afledes på egen grund.

Fakta

De ti kommuner, der er med i projektet, er udover Brøndby og Glostrup: Hvidovre, Herlev, Ballerup og Gladsaxe København Frederiksberg, Rødovre, Albertslund. Hertil kommer blandt Brøndby Kloakforsyning, Glostrup Forsyning og fire andre forsyningsselskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top