Motorvejstrafik bliver flyttet
BRØNDBY Trafikken på Holbækmotorvejen bliver flyttet, så Banedanmark kan bygge tunnel til Ringstedbanen og bro til Brøndbyøstervej

Folk på tur i Brøndbyskoven og trafikanter på Holbækmotorvejen har den seneste tid bemærket det lange stykke asfalt, som er blevet lagt på markerne ved siden af Holbækmotorvejen.
Det skal nu i brug i forbindelse med etableringen af den nye højhastighedsbane til Ringsted. Natten mellem tirsdag og onsdag (i dag, red.) bliver trafikanter på vej ud af København flyttet over på det nye stykke asfalt, og natten mellem onsdag og torsdag bliver trafikken ind mod København flyttet.
De kommende 13 måneder skal trafikanter til og fra København bruge det nye stykke asfalt, mens Banedanmark bygger en tunnel til den nye jernbane til Ringsted og en bro til Brøndbyøstervej. Derefter genetableres Holbækmotorvejen på sin oprindelige placering og naturen ved siden af motorvejen genetableres.

JEH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top