Mr. World er fra Brøndby
Musikskoleafslutning-_0107425.jpg
BRØNDBY 23-årige Nicklas Pedersen fra Brøndby kan nu kalde sig verdens smukkeste mand.

Søndag aften vandt Brøndby-manden Mr. World-titlen i England foran 46 andre mænd fra hele verden, og sejren er historisk, fordi Danmark aldrig før har vundet skønhedskonkurrencen – hverken på herre – eller damesiden. Det skriver mx.dk.
– Jeg er helt vildt stolt og glad. Det er et helt utroligt resultat, og det er stort for Danmark, siger Lisa Lents, som har været træner for Nicklas Pedersen op til konkurrencen.
– Det er et kæmperesultat og et stort skulderklap til Nicklas, som har arbejdet benhårdt i de sidste fire måneder, siger Lisa Lents til mx.dk

Øverst på skamlen
Nicklas Pedersen afviste Nigeria og Mexico til de øvrige podiepladser, og han skal nu som den første dansker nogensinde rejse verden rundt som ambassadør for skønhedskonkurrencen.
– Nicklas er det mest rare og ydmyge menneske, jeg har mødt. Samtidig er han enormt målrettet, og han kommer til at repræsentere Danmark på bedste vis ude i verden, lyder det fra Lisa Lents til mx.dk.
Folkebladet arbejder på interview
med og, ja, foto af Nicklas Pedersen.

MO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top