Ny SSP-ordning i Glostrup
GLOSTRUP I alle kommuner arbejder skolen, socialforvaltningen og politiet sammen for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge i det såkaldte SSP-samarbejde. I Glostrup forsøger de at tænke samarbejdet i nye rammer.

Der kan være mange grunde til at børn og unge ender med at begå kriminalitet. Men erfaringen viser, at hvis de skal ud af det igen, så er det vigtigt, at flere aktører tager affære. Det ved de godt i Glostrup, og derfor har det lokale SSP-samarbejde netop besluttet sig for, at tænke arbejdet på en ny måde.
– SSP-arbejdet kan andre steder godt være lidt firkantet, hvor de forskellige aktører mener, de har et område, der er deres, og så behøver de ikke at tænke på det, der er udenfor deres område. Det vil vi gerne undgå i Glostrup. Derfor har vi forsøgt at nedbryde kasse-tænkningen og i stedet fokuseret på det netværksbaserede, siger Lars Jonasson, der leder SSP-arbejdet i Glostrup.

Den, der opdager problemet
– Hvis der nu fx er et barn, der har et problem på en af afdelingerne på Glostrup Skole, og så skifter afdeling, så kan det godt være, det bedste er, at det stadig er en lærer på den gamle skole, der har det overordnede ansvar. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at det er lederen eller læreren på den nye skole, der skal ledet arbejde i forhold til barnet. Det er det netværksbaserede, siger Lars Jonasson

Bredt netværk
SSP-samarbejdet er i første omgang et samarbejde mellem skolen, politiet og de sociale myndigheder. Men den nye netværkstankegang gør sig ifølge Lars Jonasson også gældende i forhold til at tænke SSP-samarbejdet bredere:
– På det opstartsmøde vi havde i slutningen af april, deltog der også partnere, man ikke umiddelbart tænker som en del af SSP-samarbejdet. For eksempel deltog Glostrup Shopping Center. Det er vigtigt, at vi kender dem, og de kender os, hvis der nu skulle opstå nogle problemer. Apoteket deltog også i opstartsmødet og er allerede nu med i SSP-samarbejdet, blandt andet igennem et seminar om doping.

Store og små
SSP-arbejdet er i det hele taget et mangesidet arbejde ifølge Lars Jonasson:
– Det svinger naturligvis meget, hvor mange, vi er i kontakt med. Årstiderne kan også spille ind, men jeg vil tro, vi er i individuel kontakt med 40-70 unge i løbet af et år. Det er elever, der kan have større eller mindre problemer. Hertil kommer, at vi for eksempel også holder møder med forældre til børn, der endnu ikke er begyndt i skole for at tale med dem om, hvordan man undgår problemer.

Små grupper
Den nye SSP-struktur trådte i kraft tidligere på året. Den tager udgangspunkt i, at der på hver skoleafdeling oprettes små grupper, som kan følge de enkelte børn og unge, der har behov. De små grupper mødes alle i et fælles SSP-Forum en gang om året, for at tale om mere overordnede ting og udveksle erfaringer. Denne nye struktur glæder Lars Jonasson:
– Det er rigtig godt, at vi på denne måde arbejder på tværs af interesser og ansvarsområder.

HLA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top