Nye biler tager skraldet i Brøndby
Billede-2.jpg
De tre nye skraldebiler har to kamre og et stort batteri, der driver tømning af affaldsbeholdere samt komprimering af affaldet. Foto: Brøndby Kommune.
BRØNDBY Tre nye skraldebiler er klar til at tage imod Brøndby-borgernes sorterede affald

De tre nye skraldebiler, der nu skal indsamle skrald i Brøndby, er alle udstyret med to kamre til det sorterede affald.
– Der er mange borgere, der har været skeptiske, om affaldet nu blev blandet sammen, når det kommer op i skraldebilen. Derfor har vi lagt stor vægt på, at der ikke sker en sammenblanding, når beholderne bliver tømt, siger miljøchef Kathleen Kjærulff.

Mindre støj
De to kamre på bilen er ikke det eneste avancerede på skraldebilerne. De er alle forsynet med et stort batteri, så tømning af affaldsbeholderne og komprimering af affaldet sker ved hjælp af batteridrevne enheder. Herved bliver der en væsentlig støjreduktion i forhold til almindelige skraldebiler. Derudover betyder det også et væsentligt mindre forbrug af diesel.

Godt samarbejde
– I Brøndby Kommunes nye kontrakt med M. Larsen har vi bestræbt os på at sætte en høj overlægger for det kommende samarbejde, og jeg synes optakten med såvel ledelsen som skraldemændene har været overordentlig god, udtaler Kathleen Kjærulff.

Nye
afhentningsdage
For borgerne bliver der også meget nyt. Det er flyttet rundt på de sædvanlige tømningsdage. Så alle borgerne kommer til at forholde sig til nye tømmedage og tidspunkter. Det eneste, der forbliver uændret, er afhentning af haveaffald, der fortsat hentes hver anden torsdag.

HLA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top