Trafiksikkerhed i Glostrup
DEBAT Af Randi Bostrøm, Fælledvej 26A i Roskilde Trafiksikkerheden er ikke i top for bilister på Hovedvejen gennem Glostrup på grund af ussel og elendig skiltning. Denne strækning viser ikke på et visuelt og naturligt grundlag, hvornår der er by-zone og ikke by-zone. Netop derfor er skiltningen ekstra tungtvejende. Fartgrænserne 70, 60 og ”HUSK 50”-skiltet står […]

Af Randi Bostrøm, Fælledvej 26A i Roskilde

Trafiksikkerheden er ikke i top for bilister på Hovedvejen gennem Glostrup på grund af ussel og elendig skiltning.
Denne strækning viser ikke på et visuelt og naturligt grundlag, hvornår der er by-zone og ikke by-zone.
Netop derfor er skiltningen ekstra tungtvejende. Fartgrænserne 70, 60 og ”HUSK 50”-skiltet står helt inde på fortorvet, overdænget med valgplakater.
Disse færdselstavler til bilister er desuden falmet til det utydelige, samt mange skilte skjules bag nedhængende grene.
Denne uansvarlige skiltning er livsfarlig, når bilister ikke er vant til at køre her, samt for snarlige turister.
Hvad der gør det endnu mere absurd er, at færdselspolitiet altid holder på lur, på denne strækning, hvor højeste prioritet i stedet burde være at vægte en synlig og topprofessionel færdselsskiltning.
Det ser jeg frem til.

Svar:
Skiltning følger loven

Af Flemming Ørhem, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Glostrup

På Hovedvejen igennem Glostrup er hastighedsbegrænsningen 50 km/t på strækningen fra Byparkvej til Ringvejen. På den øvrige del af Hovedvejen (fra Byparkvej til kommunegrænsen til Brøndby og fra Ringvejen til kommunegrænsen til Albertslund) er hastighedsbegrænsningen 70 km/t.
Skiltningen overholder færdselsloven, og der er således tavler både i midterrabatten og i højre side mellem fortov og cykelsti.
Strækningen med 50 km/t skiltes ved at ophæve 70 km/t og skilte med en byzone-tavle.
Det er ikke tilladt at skilte yderligere med 50 km/t, da hastighedsbegrænsningen i byzonen jo som udgangspunkt er 50 km/t. Vi har dog valgt at supplere med nogle kampagnetavler ”Husk 50” på strækningen for at minde trafikanterne om hastighedsbegrænsningen.
Vi gennemgår løbende skiltningen i kommunen og sørger for at supplere og udskifte tavler i det omfang det er nødvendigt.
Det vil vi selvfølgelig også gøre på Hovedvejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top