Mandag 23. oktober 2017
Blå Flag betyder nul hundebadning om sommeren
Ifølge Friluftsrådet, der administrerer reglerne i Danmark, må hundene fra i år ikke længere bade på strande med Blå Flag, med mindre det er 200 meter fra flagområdet
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 16. juli 2014, 09:42:54

”Hunde i vandet medfører ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, et højere bakterieniveau, og fordi vandkvaliteten skal være i top, når en strand får det Blå Flag, må hunde ikke gå i vandet der,” fremgår det af Friluftsrådets hjemmeside, hvoraf det også fremgår, at kravet ifølge rådet samtidig tilgodeser, at mange mennesker ikke vil bade sammen med hunde, og at ”kravet mindsker de problemer, der kan opstå med hunde uden snor på strande med mange mennesker.”
Hunde skal da også ifølge Naturbeskyttelsesloven være i snor på stranden i Danmark fra den 1. april-30. september.
Reglen om hunde i vandet ikke er ny i international sammenhæng, men blev påpeget ved et internationalt kontrolbesøg sidste sommer. Og det er på den baggrund, at Friluftsrådet har indskrevet dette kriterium til de kommuner, der har søgt om Blå Flag til deres strande i år.
”Det er ikke tilladt for hunde at bade på Blå Flag strande, i perioden fra 1. maj til 15. september,” hedder det i det nye direktiv fra Friluftsrådet.
I Danmark er der knap 300 strande med blåt flag. Det svarer til omkring tre procent af den danske kyststrækning.
Hunde må gerne bade 200 meter fra det område, som er markeret med Blå Flag, oplyser Blå Flag-konsulent, Bjarke Lembrecht Frandsen fra Friluftsrådet.
– Det er ikke en fast, men vejledende afstand – en Blå Flag-strand har en varierende længde på ca. 200 meter den ene og anden vej fra det blå flag. Og flaget står som i regel i midten af zonen, siger han til tv2.dk.

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Blå Flag betyder nul hundebadning om sommeren
  1. Anders Jespersen skrev:

    Hvad er det lige for bakterier som hunden tilføre badevandet?
    Hvad med alle de mennesker med div. sygdomme, børn/voksne der tisser og gør andet i vandet, er det ikke med til at tilføre bakterier i vandet. Men vi kan jo lige sundhedstjekke folk inden de går i vandet.
    Hvis det er for at hunden ikke skal rende rundt blandt andre, skal den jo bare være i snor og det står der jo også i en lov, så kan ikke se problemet.
    Håber der snart er nogle politikere der vågner op, der er da en der er vågen, stort aplaus til Pia Kjærsgård.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER