Onsdag 23. august 2017
Den 14. juli fylder borgmester Ib Terp 70 år. Husmandssønnen, der blev kemiingeniør og borgmester.
Borgmesteren fra rækkehusene
BRØNDBY Mandag den 14. juli fylder borgemester Ib Terp 70 år. Selv mener han, at hans fokus på at skabe en sikker, lokal økonomi, er hans største politiske styrke
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 9. juli 2014, 09:43:32

Stiller man sig midt på Skyttedammen i Brøndbyøster og kigger sig omkring, slår det én, hvor ensartet verden kan se ud. Rækker af gule huse, hvor der kan bo alt fra overlæger til skraldemænd, uden man kan se det. Den mest markante forskel er, at postkasserne bærer forskellige navne. Terp og Aabrink står der ud for et af husene. På en måde er det tilfældigt, at det lige netop er her, Ib Terp, borgmester i Brøndby siden 2005, har slået sig ned. Og så alligevel ikke:
– Da jeg blev gift med Mette i 2006, og vi skulle finde et sted at bo, så blev det her, da hun gerne ville bo i Brøndbyøster, fordi hendes søn gik i på Nørregårdsskolen.

Den forsigtige økonomi
Økonomien ligger Ib Terp meget på sinde:
– Det, der har været vigtigst for mig, er at skabe en sund og stabil økonomi i Brøndby. Derfor er jeg også glad for, at vi har landets næststørste kassebeholdning per borger. Det give en vis sikkerhed mod pludselige og store forringelser af servicen.

Husmandsstedet
Ib Terp er født i Stigs Bjergby mellem Holbæk og Kalundborg. Her ejede hans mor og far et husmandssted, hvor børneflokken med tiden voksede til at bestå af ni. Nogle fik en håndværksuddannelse, andre arbejde i landbruget, og én fik en boglig uddannelse, Ib Terp. Efter syv års skolegang på den lokale skole blev det først til to år på præliminærkursus og, dernæst til en studentereksamen og endelig til et eksamensbevis som kemiingeniør fra det, der dengang hed Danmarks Tekniske Højskole (DTU). Undervejs blev der også tid til at aftjene værnepligten:
– Min far ville gerne have, at jeg læste teologi, og selv ville jeg nok helst have læst jura eller været revisor. Men da jeg fik UG i kemi et par gange i gymnasiet, tænkte jeg, at det nok var den vej, jeg skulle gå.

Reklamen for Brøndby
Selvom Ib Terp fik en uddannelse som kemiingeniør, har han aldrig arbejdet i hvide kitler i laboratorier. Han endte nemlig med i 1970 at blive ansat i det, der i dag hedder Det Frie Forskningsråd. Først som sekretær for et af fagudvalgene og fra 1979 som sekretariatsleder for hele rådet.
Dengang boede Ib Terp på Amager sammen med sin daværende kone, Kirsten Lindhard, der havde to børn fra et tidligere ægteskab.
Da lejligheden blev for lille, og de samtidig fik en reklame  om at flytte til Brøndby Strand, tog de ud og så området. Besøget blev til 33 år som beboer i Brøndby Strand.
Ib Terp nåede at være gift med Kirsten Lindhard i 30 år. Men i 2003 døde hun af et hjertetilfælde.. Et par år senere mødte Ib Terp Mette Aabrink, der er personalechef på Hvidovre Hospital og i 2006 blev de gift. Det var i forbindelse med dette, Ib Terp rykkede fra Brøndby Strand til de gule rækkehuse på Skyttedammen.

1968
At Ib Terp skulle ende med at blive borgmester i Brøndby, kan han blandt andet takke Helge Larsen, kendt som Onde Helge, for. Som radikal undervisningsminister i de hektiske år i slutningen af 60erne og begyndelsen af 70erne holdt Helge Larsen i 1968 en tale, der fik Ib Terp til at melde sig under de røde, socialdemokratiske faner Først som aktiv på Vesterbro i København, siden som mangeårigt menigt medlem af kommunalbestyrelsen og fra 2005 som borgmester, hvor han tog over efter Kjeld Rasmussen.
Selvom det var en stor opgave at overtage posten efter en ven og politisk sværdvægter, følte Ib Terp sig dog ikke unødig tynget:
– Kjeld og jeg er perlevenner, og når vi er sammen, diskuterer vi ofte politik. Nok mest landspolitik. Da jeg havde været borgmester i et års tid, sagde han til mig, at han ikke ville give mig nogen råd, for jeg lyttede jo alligevel ikke efter, hvad han sagde.

2009 og 2013
Borgmestre vil opleve op- og nedture. Det er Ib Terp klar over. I hans tilfælde er det oplagt at betegne kommunalvalget i 2009 som en nedtur og kommunalvalget sidste efterår som en optur:
– Det var ikke sjovt i 2009. Vi mistede det flertal, vi havde haft i kommunalbestyrelsen. Det kan der være mange grunde til, og jeg tror da bestemt, at den skoledebat, vi stod midt i her i Brøndby, spillede ind. Der var en ophedet debat, og jeg talte med mange forældre, der var utilfredse med, at vi ville ændre skolestrukturen. Det havde nok betydning for valget. Det var så dejligt, at vi kunne vinde hele tre  mandater tilbage i 2013.

Stillede op til kritik
Den heftige debat af skolestrukturen i 2009 betegner Ib Terp som en af de store udfordringer i hans tid som borgmester:
– Jeg var sikker dengang, og jeg tror også, flere vil give mig ret her bagefter, at det rigtige var at ændre stukturen. Skoleområdet er noget, der påvirker borgerne meget, og jeg kan godt forstå, at man som forældre går meget op i børnenes skolegang. Derfor var der også en livlig debat. Men jeg stillede op til 19 møder i alt og forsøgte at forklare. Det synes jeg, man skylder borgerne som borgmester.

Det lokale
Det lokale selvstyre i Danmark bliver af mange berømmet, og ikke overraskende mener Ib Terp også, at kommunerne spiller en vigtig rolle i det danske samfund. Men der er ved at ske en glidning:
– Jeg er bange for, at der er nogle fra centralt hold, der mener, at vi lokalpolitikere ikke er så dygtige, og at de derfor bliver nødt til i højere grad at regulere lokale forhold. Men denne detailregulering er altså unødvendig. Jeg kan ikke bevise det. Men jeg synes, det er påfaldende , at i takt med at EU tager flere og flere beslutninger fra Folketinget, tager Folketinget flere og flere beslutninger fra kommunerne.

Drengene på Vestegnen
Sammen med de andre socialdemokratiske borgmestre på Vestegnen bliver Ib Terp i medierne ofte citeret for at være imod dele af den socialdemokratiske regering og at blande sig i, hvem der skal være formand for partiet. Men Ib Terp mener, at han  nogle gange bliver brugt i en bestemt sammenhæng:
– For eksempel er jeg citeret for at støtte Mette Frederiksen. Det er også rigtigt. Men det blev skåret væk, at jeg sagde, at jeg helt og holdent støtter op om den nuværende formand og statsminister, men hvis hun på et tidspunkt ikke længere skal være formand og statsminister, så vil Mette Frederiksen være et godt bud.

Samarbejde
Efter det seneste kommunalvalg har socialdemokraterne i Brøndby igen flertal i kommunalbestyrelsen. Allivel vægter Ib Terp samarbejdet højt:
– Det er vigtigt, vi kan samarbejde. Det viser sig for eksempel i forhold til budgettet. Her er det mit mål, at så mange som muligt er med, så vi sikrer en bred aftale.
Det er som om, tonen er blevet hårdere siden valget sidste år. Jeg glæder mig til at se, om det er det samme, når vi skal forhandle budget efter sommerferien.

Sidste periode
Ib Terp er i gang med sin sidste periode som kommunalbestyrelsesmedlem. Men han ikke svare på det åbenlyse spørgsmål, det rejser:
– Jeg ved ikke, hvem der skal være vores borgmesterkandidat efter mig. Kjeld Rasmussen sagde altid, da han fik spørgsmålet, at socialdemokraterne havde ti gode kandidater til at efterfølge ham. Det samme siger jeg nu.
Ib Terp fejrer fødselsdagen under private former.

Fakta

Ib Terp
Født 14. juli 1944

Kemiingeniør

Har været ansat hos Det Frie Forskningsråd/Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby siden 1978  for socialdemokraterne

Borgmester siden 1. juli 2005

Gift med Mette Aabrink, personalechef på Hvidovre Hospital

HLA

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.