Tirsdag 24. oktober 2017
Hele holdet med udvalgsmedlemmer og formænd. Til at overrække diplomerne og lykønske sundhedsformidlerne fra Glostrup var Kurt Kjær, medlem af Social- og Sundhedsudvalget i Glostrup Kommune. Fra Brøndby var Eva Roed, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Brøndby Kommune. Foto: Danne Mastrup.
De skal formidle sundhed i øjenhøjde
HELE OMRÅDET Vestegnskommunerne har i fællesskab uddannet et nyt korps, der skal bringe viden om sundhed til kommunernes danske og etniske befolkningsgrupper
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 2. juli 2014, 08:52:08

14 nye ildsjæle med forskellig baggrund har netop færdiggjort deres uddannelse som sundhedsformidlere. Som afslutning på et intenst uddannelsesforløb får korpset af sundhedsformidlere overrakt diplom på deres kunnen.
Dermed bliver de en del af den gruppe af sundhedsformidlere, der skal operere i seks Vestegnskommuner på tværs af kommunegrænser.
Formålet er at informere og skabe dialog om sundhed til etniske minoriteter. Og som noget nyt har Vestegnskommunerne også uddannet sundhedsformidlere med etnisk dansk baggrund. Der er nok at tage fat på. For rigtigt mange både etniske minoriteter og danskere lider af de store livsstilssygdomme som sukkersyge, rygerlunger, kræft, hjertesygdomme, ondt i ryggen osv.
Sundhedsformidlerne besidder en uundværlig viden om almindelige menneskers liv og vaner. De har kendskab til de forskellige kulturer og traditioner, som præger vores hverdagsliv. En viden som medarbejdere i sundhedsvæsenet ofte ikke har tid til at spørge ind til eller er opmærksomme på. Uanset om borgeren oprindeligt kommer fra Pakistan, Tyrkiet eller fra en dansk familie, er der behov for at udbrede viden om kommunernes mange gratis tilbud til dem, som har svært ved at navigere i systemet. De skal blandt andet fortælle om, hvor man kan få hjælp, hvis lillebror ryger hash, far har diabetes, mor har ondt i leddene, og de små børn får huller i tænderne.

MO

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER