Søndag 22. oktober 2017
Kulturcyklen kommer på tur i Strandparken på dage med solskin og deler gamle bøger og blade ud til badegæsterne. Foto: Brøndby Kommune.
Det cyklende bibliotek
BRØNDBY Læsere på strand får gamle bøger og tidsskrifter leveret af Kulturcyklen
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 16. juli 2014, 10:18:35

Alle i Brøndby kan hele sommeren møde personalet fra Brøndby-Bibliotekerne, når de cykler rundt på Kulturcyklen i Brøndby Strand Strandpark på solskinsdage. Den fine cykel er en el-cykel og den kan derfor fyldes godt op med kasserede bøger og tidsskrifter, som uddeles gratis til de heldige, der møder cyklen ude i landskabet.
Cyklen er en del af projektet Danmark Læser, der er et stort landsdækkende projekt, som er skudt i gang af Kulturminister Marianne Jelved. Det er et fireårigt projekt og det er lanceret for at give flere voksne og børn lyst til at læse mere skønlitteratur.
Det kan være dejligt med en god historie i klitterne, mens man nyder solen eller på tæppet med far eller mor, der læser højt.

Ikke et bibliotek
Kulturcyklen indeholder kun kasserede materialer og det er stadigvæk kun på Brøndby-Bibliotekerne, som naturligvis holder åbent hele sommeren, at der kan lånes og afleveres bøger, film og andre materialer.
Foruden at personalet på den måde leverer gratis læseoplevelser ud CO2-neutralt, så medbringer cyklen også diverse foldere om NemId, e-boks, netlydbog og andre ting, som alle borgere kan få glæde af.
Senere vil cyklen også køre rundt i hele Brøndby. Kulturcyklen kommer f.eks. til Brøndbyøster Kulturdag den 6. september og til åbningen af Brøndbyvesters nye status som ”Åbent Bibliotek” den 13. september.

JH

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER