Mandag 23. oktober 2017
Fjernvarme til Vesterled
BRØNDBY Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. juni at vedtage en tilslutningspligt til fjernvarme i Vesterled, og det er en god ide ifølge formanden for Teknik- og Miljøudvalget
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 9. juli 2014, 09:22:44

Beboerne i Vesterled skal have fjernevarme i løbet af de næste år. Det besluttede kommunalbestyrelsen den 18. juni, hvor de efter indstilling fra Teknisk Forvaltning vedtog et projektforslag til fjernvarmeforsyning af Vesterled med tilhørende tilslutningspligt for nybyggeri og tilslutningspligt efter maksimalt ni år for eksisterende bebyggelse.
Formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Vagn Kjær Hansen (SF) er glad for beslutningen:
– Vi har nu besluttet, at Vesterled skal have fjernvarme. Det har mange af beboerne spurgt efter, og jeg er overbevist om, at husejerne i Vesterled bliver glade for fjernvarmen.

Nødvendig med opbakning
Hvis fjernvarmeprojektet skal

blive en succes, er det ifølge Vagn Kjær-Hansen vigtigt med stor opbakning. Det skal et godt tilbud til boligejerne sørge for:
– For at fjernvarmen kommer godt i gang, er det nødvendigt, at mange tilslutter sig. Brøndby Fjernvarme har ændret betalingen, så husejerne ikke skal betale et stort tilslutningsbidrag, men i stedet betaler et årligt bidrag. De beregninger, jeg har set, betyder at husejerne kan spare penge hvert år ved at skifte til fjernvarmen, uanset om de har et nyt eller et gammelt fyr i dag. Derfor burde det gå af sig selv med at få skiftet til fjernvarmen, men indtil nu har det været lidt trægt med interessen.

Pligten forpligtiger
Udover den attraktive økonomi, mener Vagn Kjær-Hansen, at det lange tidsperspektiv i projektet er afgørende:
For at Brøndby Fjernvarme kan være sikker på at få kunder nok, har vi indført tilslutningspligt til fjernvarmen i Vesterled. I løbet af 9 år skal alle husejere skifte til fjernvarmen. Det er en lang frist, som betyder, at ingen tvinges til en overilet beslutning. Omvendt betyder tilslutningspligten, at Brøndby Fjernvarme skal sørge for en midlertidig løsning for de husejere, som ønsker at skifte til fjernvarme, før de nye rør er lagt i deres vej. Med andre ord: Hvis man har et gammelt fyr, behøver man ikke være nervøs for om det bryder sammen, før fjernvarmen er nået frem.

Andre vil med
Ifølge Vagn Kjær-Hansen har beboere i andre dele af Brøndby set sig varm på projektet:
– Jeg har fået flere henvendelser fra husejere i Brøndby Strand, som bor mellem banen og vandet. Hvornår får vi fjernvarme, spørger de. Desværre er der dårligere økonomi i at etablere fjernvarme i

det område, fordi fjernvarmerørene ikke er lige i nærheden. Jeg håber, fjernvarmen kommer til området, men det bliver ikke de første år.

Høringsfase
Ifølge Vagn Kjær-Hansen er det planen, at fjernvarmen vil dække hele Vesterled i løbet af fem år. Dog skal projektet først igennem en høringsfase, der strækker sig i perioden fra den 25. juni til og med 20. august 2014.

MO

 

Print This Post Print This Post
2 kommentarer til “Fjernvarme til Vesterled
  1. Pingback: Fjernvarme i Vesterled – debattér online lige her | Folkebladet
  2. ejan claude guinot skrev:

    hej
    hvor langt er man kommet med projektet. MVH
    J-C G

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER