Mandag 23. oktober 2017
Over tre mio. til læringsmiljøer på Glostrup Skole
GLOSTRUP Kommunalbestyrelsen vil finansiere en vigtig del af etableringen af arbejdsfaciliteter og læringsmiljøer på Glostrup Skole
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 2. juli 2014, 07:58:04

Politikerne har netop vedtaget en anlægsbevilling på i alt 3.507.020 kroner til etablering af lærings- og forberedelsesmiljøer på Glostrup Skole.
Pr. 1. august 2014 træder folkeskolereformen og lov 409 i kraft, og det betyder, at både elever og pædagogisk personale skal vænne sig til nye måder at arbejde på. Reformen fordrer nye og anderledes læringsmiljøer på Glostrup Skole, og SFO- og klubpædagogerne skal løse flere opgaver på skolen. Lov 409 fordrer fuld tilstedeværelse på skolen for lærerne.
Forberedelserne til næste skoleår har været i gang siden efteråret. Særligt har der været fokus på at få hverdagen til at fungere for eleverne, der får en længere skoledag, samt for lærerne, der kommer til at være på skolen i hele deres arbejdstid. Den fulde tilstedeværelse kræver især tilpasninger af de fysiske rammer.
Processen med etableringen af arbejdsfaciliteter og læringsmiljøer, der har været i gang i noget tid, er en del af dette arbejde.

MO

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER