Torsdag 21. september 2017
Pia fra blokken
Det er vigtigt at få noget med fra barndommen, man kan bruge senere i livet, når det gør ondt. For Pia Olsen Dyhr fra Vallensbæk er dette troen på, at det hele nok skal gå. Endda
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 30. juli 2014, 07:46:51

– Det skal nok gå. Det er næppe en nyhed for ret mange, at SF i slutningen af januar besluttede sig for at træde ud af regeringen, og at den daværende formand for partiet, Annette Vilhelmsen, i samme omgang valgte at træde tilbage.
Det er heller ikke en nyhed, at alt dette skete efter en meget turbulent tid for partiet, og at diverse meningsmålinger fortæller, at der stadig er masser af modvind i vente for SF.
Og en nyhed er det heller ikke, at den kvinde, resterne af SF har samlet sig om som deres nye formand og redningsplanke, hedder Pia Olsen Dyhr.

Nyheden er derimod, eller kan vise sig at være, at Pia Olsen Dyhrs datter har ret, når hun siger til sin mor, når et eller andet driller:
– Det skal nok gå. Ord datteren ikke har fra fremmede, men netop har overtaget fra sin mor, og de sammenfatter summen af, hvad Pia Olsen Dyhr lærte igennem en hård barndom i Højstrupparken i Vallensbæk, nemlig at uanset hvor besværligt ting måtte være, så skal det hele nok gå. Endda.

Dem og os
Pia Olsen Dyhr har lært betydningen af disse ord på den hårde måde, for hun voksede op i Højstrupparken i Vallensbæk, og det lærte hende hurtigt, at der let bliver sat skel mellem mennesker:
– Der var dem fra blokken, altså os, og så alle de andre, fortæller Pia Olsen Dyhr.
En forskel hun bl.a. mærkede i skolen:
– Selvom jeg ikke tænkte så meget over det dengang, fordi det var sådan, det var, så havde jeg en dårlig lærer, der havde meget travlt med at fortælle os, at vi bare kom fra blokken. Der var andre lærere, men denne lærer var altså ikke god.

Gør alt for at skjule det
Det var ikke kun i skolen, Pia Olsen Dyhr havde problemer. Også derhjemme lærte hun tidligt at navigere i problemfyldt farvand, for hendes far var alkoholiker:
– Når man har en far, der drikker, gør man alt for at skjule det. Det er et stort tabu og er jo ikke noget, man er stolt af, når man er barn og teenager.
Da Pia Olsen Dyhr var 11 år, blev hendes mor og far skilt, og moren og lillebroren flyttede. Pia Olsen Dyhr valgte derimod at blive hos sin far:
– Det var hårdt. Men jeg er på den anden side sikker på, jeg aldrig var blevet den, jeg er, uden min far.

Kirken, biblioteket og havnen
Tre steder blev midt i alt dette Pia Olsen Dyhrs frirum, kirken, biblioteket og havnen:
– Jeg har rigtig mange gange cyklet ned til havnen og molen og kigget ud over vandet eller læst, siger hun og fortsætter:

– Og så mødte jeg to personer, som kom til at betyde rigtig meget for mig. Dorthe på biblioteket, der ikke syntes, det var mærkeligt at jeg godt kunne lide at læse bøger, men derimod hjalp mig at dyrke denne interesse. Og så Bent, der var organist i Vallensbæk kirke. Det er jeg rigtig glad for.
Udover at finde bøger til Pia Olsen Dyhr på biblioteket og snakke med hende i kirken, så kunne Dorthe og Bent noget helt afgørende:
– De så mig som et menneske. Som den jeg var, fortæller Pia Olsen Dyhr, og griner:
– Det har fx haft den konsekvens, at hvor mange andre opfatter det at gå i kirke som noget kedeligt og tørt, så har jeg i rigtig lang tid forbundet kirken med noget hyggeligt og rart.

Gør mig næsten vred
Spurgte man et bredt udsnit af den danske befolkning, hvad SF traditionelt står for, eller rettere havde man gjort det inden den krise, partiet befinder sig i nu, ville ord som socialpolitik, omfordeling og hjælp til de svageste nok blive nævnt. At det harmonerer med Pia Olsen Dyhr egne erfaringer, er hun ikke i tvivl om:
– Når nogen siger, at fx kontanthjælpsmodtagere bare er dovne, så kan jeg næsten blive vred. Det passer simpelthen ikke. Vi må som politikere sørge for at skabe gode rammer, så folk kan komme videre, men man er altså ikke automatisk doven, fordi man er på kontanthjælp.

Graver et hul i haven
Det har i lang tid været hårdt at være SF. Regeringstiden, som mange mente, SF fik for lidt ud af, interne diskussioner om den politiske linje og lav vælgertilslutning har slidt på det parti, Pia Olsen Dyhr meldte sig ind i, da hun var fjorten år. Men de seneste år, må også have været hårde for Pia Olsen Dyhrs have.

 

– Når det stormer omkring mig, går jeg nogle gange ud i haven og graver et hul. Det hjælper lidt på det hele.

Fakta om Pia Olsen Dyhr

Født 30. november 1971 i Højstrupparken i Vallensbæk
Meldte sig ind i SFU som fjortenårig
Er uddannet Cand.scient.pol fra Københavns Universitet
Blev valgt til folketinget første gang i 2007
Var fra 2011 indtil SF trådte ud af regeringen først handels- og investeringsminister siden transportminister
Har fra 1. marts 2014 været formand for SF
Er gift, har en datter og to bonusdøtre

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.