Torsdag 21. september 2017
De cykler til Skagen – Fordi de kan
Det lyder vanvittigt at cykle fra Vestegnen til Skagen, og netop derfor ruller et hold psykiatriske brugere efter sommerferien ud på turen. For at bevise at de kan.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 21. august 2014, 08:25:07

– Motion er godt både for psyken og kroppen.   Her på terrassen i Brumbassen, Glostrup Kommunes Aktivitetshus og Værested for mennesker med psykiske problemer, er sommerlivet tilbagelænet og afslappet. Men det er heller ikke træningsdag i dag.

Annettes ord er ikke tomme floskler, men stammer fra en kvinde, der har prøvet dem af på eget sind og krop. Og fundet ud af, at de er sande.

 

Kan godt

Efter sommerferien er Annette nemlig en af deltagerne i cykelløbet Vestegnen til Skagen -et psykelløb for sundhed. Et cykelløb hvor 90 mennesker, der på forskellig vis er i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem i Storkøbenhavn, cykler fra Vestegnen til Skagen. For at bevise at de kan og dermed udfordre de fordomme, der er i forhold til mennesker med psykiske lidelser.

– Jeg tror, det bliver spændende, fordi vi skal ud på så lang en tur, og fordi vi skal være sammen så mange mennesker på én gang.

 

De andre

At være sammen med mange andre bliver den store udfordring for Annette. For hun har nemlig i mange år haft det vanskeligt med menneskelige relationer:

– Jeg har haft en slags menneskefrygt, der blandt andet er kommet til udtryk ved, at jeg har været bange for, at andre skulle bestemme over mig. Og så har jeg også haft travlt med at tilfredsstille alle andre, og det kan man altså ikke.

 

Hvilken diagnose

Da Anette i 1998 besøgte en psykiater for at få sat navn på hendes psykiske problemer, havde han en diffus, men rammende besked til hende. Nemlig at han godt kunne se, at Annette havde nogle problemer, men at han ikke kunne sige, hvad det var. Det har igennem årene ført til, at Annettes diagnose har ændret sig. Men hele vejen igennem de forskellige udgaver af diagnosen, har det svære forhold til andre mennesker, været en del af det.

 

Motionen er vigtig

Men samtidig har Annette holdt fast i, at motionen er vigtig for hende i kampen for at få det bedre:

– Jeg ved det ikke rigtigt. Det er endorfinerne, der bliver frigivet under træningen, og jeg ved, det virker. Jeg ved, man får det bedre. Det kan naturligvis være svært at komme afsted, men man har det så godt bagefter. Det ville faktisk nok være mit råd til dem, der har det psykisk dårligt. Tag og dyrk motion. Det behøver ikke være cykling, og det behøver ikke at være en time den første dag. Det er lysten, der driver værket, så start med noget idræt, man synes er sjovt og givende. Kom i gang, det hjælper.

 

Helt normalt

Ganske vist har Annette psykiske problemer og også en diagnose. Men som hun sidder her i sommersolen på terrassen i Brumbassen og drikker isvand og snakker om gennemsnitsfart og klikpedaler med Lili, der arbejder i Brumbassen, er det eneste, der antyder hendes psykiske problemer, faktisk at hun opholder sig netop her.

På mange måder ligner Annettes liv nemlig det liv, mennesker uden en psykiatrisk diagnose lever. For eksempel har hun som mange andre et arbejde. Ganske vist under særlige former. Men stadig et arbejde, hvor der er brug for hende, og hvor man regner med hende. Annette hjælper nemlig til i Cafe Fri, cafeen i Glostrup Fritidscenter. Og så går hun i motionscenter som så mange andre.

 

Eget initiativ

Anja Kammacher er projektleder på cykelløbet Vestegnen til Skagen –et psykelløb for sundhed, og hun er en glad kvinde:

– Det var faktisk nogle af brugerne selv, der forslog, at vi skulle lave et cykelløb. Rent motivationsmæssigt er det er naturligvis et godt udgangspunkt at have.

Udover motionen, det sociale sammenhold og glæden ved at gennemføre så stort et projekt, mener Anja Kammacher, at cykelløbet også har betydning i en større sammenhæng:

– Der er mange fordomme i forhold til den her gruppe mennesker, så jeg håber, cykelløbet også kan være med til at afstigmatisere mennesker med psykiske lidelser.

 

Hård træning

Træningen har stået på længe. Både på spinningcykler i vinters og på landevejene siden april. Igen peger Anja Kammacher på, hvilke positive sidegevinster også har:

– Det giver naturligvis deltagerne et større selvværd, og der opstår en masse nye relationer, både i mellem brugere og medarbejdere. Udover den fysiske træning er det sociale sammenhold af stor betydning for projektets succes.

 

 

Fakta

Folkebladet taler også med Annette
efter turen for at høre, hvordan det gik

Cykelløbet finder sted den 31. august til den 4. september, hvor feltet ankommer til Skagen. Den 5. september lander ryttere igen i Glostrup og bydes velkommen af pårørende, medarbejdere og den øvrige lokalbefolkning.

Der er cirka 90 deltagere i cykelløbet. Udover personer med psykiske problemer er der også forskellige personaler med på cykelturen.

Følge projektet på facebook: www.facebook.dk/vestegnentilskagen

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.