Tirsdag 22. august 2017
Mette Kafton på 39 år med familien. Til dagligt er hun selvstændig erhvervsdrivende sammen med manden, Tim Kafton, hvor de sammen sælger internetannonce.
– Det er som at lande i Gobi-ørkenen uden kompas og skulle finde vej
Familierum er en forening for og af forældre, til børn, der har udfordringer ud over det sædvanlige. Her deles individuelle erfaringer og redskaber kan samles ind
Skrevet af Mads Louis Orry - 13. august 2014, 09:54:17

 Mette Kafton stiftede Familierum, fordi hun sammen med andre forældre havde personlige erfaringer med at få et barn med en diagnose. Datteren Ida på otte år har aspergers syndrom, mens Emil på seks år lige nu er under udredning for samme syndrom. Han har en tvillingebror, Mads. Mette Kaftons engagement ligger herudover også i generne.

– Min farfar boede også i Glostrup, og han hjalp tidligere fanger fra Vridsløselille til at komme tilbage til samfundet, når de var blevet løsladt. De historier og den mentalitet er jeg vokset op med, så det ligger nok i blodet, siger Mette Kafton.

Siden august måned sidste år hvor foreningen er startet er dennået op påover 150 medlemmer kun for Glostrup kommune.

 

– Det er for mig et meget tydeligt signal om at der er et behov for en forening som Familierum, hvor det oftest er dagligdags problemer, der bliver diskuteret. Altså en konkret situation, hvor man ikke ved, hvad man skal gøre ved, eller der er behov for bare at læsse af og snakke med andre der er i samme situation som en selv.

Processen med at få en diagnose er ofte årelang, og i den periode kan de fleste familier nå at blive kørt så meget ned at der ikke er flere ressourcer eller noget overskud at tage af, forklarer Mette Kafton.

Hun er i dag formand for Familierum.

– At få et barn med en diagnose er som at lande i Gobi-ørkenen uden kompas og skulle finde vejen frem uden at kunne et ord kinesisk. Man aner ikke, hvor man skal starte eller slutte, hvad man skal vide og hvad man ikke skal vide og hvad der er bedst for netop dig, din familie og dit barn.

 

 

Lærer sproget

Alle de ting man har lært om børneopdragelse og hvordan man har tænkt sig at tingene skulle foregå, kan man ikke bruge til noget, når man får et barn med diagnose eller udfordringer, oplever Mette Kafton.

– Man skal uddannes til at være sammen med sit barn igen. Alle de tanker og ideer man har omkring opdragelse, og hvordan tingene skal foregå, kan man godt glemme. Det er helt forfra, og al ændring af vaner og tanker er jo ikke noget, man bare gør over natten. Samtidig skal have dialog med det offentlige system, som man måske ikke har nogen erfaring med. På et tidspunkt lærer man at tale kinesisk, man lærer at forstå og bevæge sig rundt i ørkenen, men kommer fremad. Nogle gange også på nogen omveje, og man bliver sendt i forkerte retninger, men hvis man overlever så kommer man også hjem, forklarer Mette Kafton.

Når man har været igennem denne rejse,såtænker man at der måske er andre, der kunne have brug for et par rejseråd, inden de begiver sig afsted eller har behov for et par råd undervejs, eller moralsk opbakning når man stå midt i eller lige har været igennem en ørkenstorm. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg villeønske der var nogen, der havde givet mig Turengårtil Gobi, da vi skulle starte ud, men ligeså meget nogen man kunne ringe til eller snakke med, mens man er på tur.

 

Ikke ekspert

Mette Kafton føler ikke, at hun er ekspert i sit barns diagnose. Men det er heller ikke altid nødvendigt.

– Jeg ved måske 10 procent, men hvis der så sidder en anden mor med 10 procent anden viden og en far med 10 procent yderligere viden, kan vi putte det i samme pulje. Såer vi lige pludselig blevet en del klogere. Men vigtigst af alt man har fået dannet et netværk hvor der er forståelse og anerkendelse af den, man er, og det man gør. For underordnet diagnosen så kan alle byde ind med noget, da følelserne og værktøjerne, der bruges, i de fleste tilfælde er de samme.

Undersøgelser viser, at netværksgrupper, hvor man kan mødes med andre mennesker, der står i samme situation som en selv, er en god form for hjælp som pårørende.

– Vores overordnede mål er jo at gøre det nemmere at være forældre til børn der har nogen udfordringer ud over det sædvanlige, forklarer Mette Kafton og inviterer nye medlemmer til at deltage.

Familierumsøger forskellige fonde, puljer og legater for at kunne få foredragsholdere ud og for at kunne afholde kurser og støttes af Glostrup Kommune.

 

Hvad er familierum?

 

Familierum er en forening for og af forældre, til børn, der har udfordringer ud over det sædvanlige. Dit barn behøver ikke have en diagnose, for at du kan drage nytte af Familierum-netværket. Du kan opleve udfordringer eller problematikker som påvirker familien i en sådan grad at man kan have behov for et netværk for at møde ligesindede, underordnet problematikken.

Familierum skaber kontakt og netværk forældre imellem. Hvor forældre kan udveksle erfaringer, ideer og redskaber omkring de udfordringer, vi individuelt oplever. 

Familierum er et sted, hvor du kan møde ligesindede og dele dine erfaringer med andre og blive mødt med forståelse.

Et forum hvor vores individuelle erfaringer og redskaber kan samles. kombineret med foredrag, kurser og workshops, kan vi styrke vores familier og derved vores børns muligheder

 

Aktuelle tilbud

 

Udover netværksmøde Hver Sidste Torsdag I Måneden (STIM) så laver Familierum fælles arrangementer én gang om måneden, som både er for børn og voksne. Blandt andet har Familierum lavet en aftalte med Åben Hal i Glostrup, om at man fra november måned har hallen i 1½ time, efter den normale Åben Hal er færdig hver 2. lørdag i måneden.

Der kører herudover to forløb fra august måned. Ét forløb for forældre til børn med autisme/ADHD og et andet forløb for forældre til børn, der er særlig sensitive. Det er begge forløb hen over fem måneder med femmødegange og 2-3 workshops, som skulle give forældre en basal viden om området.

For at blive medlem af Familierum skal man blot tilmelde sig på hjemmesiden familierum.dk.

Det er gratis at være medlem af Familierum.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.