Træn skolevejen
skolestart.jpg
Husk du er rollemodel for dit barn: Børnene kopierer dine vaner i trafikken. Sådan lyder det i en ny kampagne fra Vallensbæk kommune Foto: Vallensbæk kommune
Torsdag den 7. august begynder børnene i Vallensbæk i skole - alene i Vallensbæk Kommune begynder 247 børn i skole for første gang.

 

På Pilehaveskolen begynder 0. klasserne den 7. august, og på de andre skoler i Vallensbæk begynder 0. klasserne den 11. august. Derfor vil der i de kommende uger være mange nye, små trafikanter ude på vejene.

”Den første tid i skole er en spændende periode for mange børn. De er dybt optaget af, hvordan det er at gå i skole, nye kammerater og alle de mange oplysninger, de skal forholde sig til,” lyder det fra Vallensbæk Kommune.

Børnene udsættes for et skybrud af nye informationer, og derfor kan det nogle gange være svært at putte mere ind i de små hoveder de første skoledage.

Derfor anbefaler Vallensbæk Kommune, at man øver skolevejen med sit barn. Det kan for eksempel online casino også være i weekenden, hvor man går eller cykler turen til og fra skole med barnet. Turen skal trænes flere gange, så de gode vaner sidder fast hos barnet.

Det er Vallensbæk Kommune, Vestegnens Trafiksikkerhedsråd, TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik, der står bag skolestartskampagnen ”Pas på de små i trafikken”, derkører fra onsdag den 6. august til fredag den 29. august.

 

Gode råd

 1. Træn skolevejen på cykel eller til fods med dit barn – både inden skolestart og i løbet af skoleåret.

2. Træn ruten mange gange, så de gode vaner sidder fast hos barnet – også når barnet engang skal gå alene. Tal om hvad man skal huske at kigge efter og passe på.

3. Vælg den sikreste rute til skolen, ikke den hurtigste. En sikker rute er eksempelvis via gang- og stisystemer, gangbroer og -tunneller og fodgængerovergange.

4. Er det svært at få tid til at cykle eller gå sammen til skole hver dag, kan I med fordel vælge en ugentlig gå- eller cykeldag.

5. Har I langt til skole, så parker bilen et par hundrede meter fra skolen og gå det sidste stykke sammen, så dit barn får erfaring med at gå i trafikken.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top