Torsdag 21. september 2017
Brøndby føler sig forskelsbehandlet i stadionsag
Ib Terp, borgmester i Brøndby, har bedt Statsforvaltningen om et svar på, hvorfor de har valgt at vurdere en stadionsag forskelligt fra stadionsagen i hans kommune
Skrevet af Mads Louis Orry - 22. oktober 2014, 09:01:59

Silkeborg fodboldklub og kommune har ifølge magasinet Kommunen aftalt at dele udgiften til det deres nye stadion med 60 millioner fra hver. Men 19,1 millioner af SIF’s halvdel kommer fra, at kommunen går ind og køber loungebygningen på det gamle stadion i byen.

Det er ok med Statsforvaltningen, skriver Kommunen.

Afgørelsen fra Silkeborg rynker de på brynene af i Brøndby, skriver Kommunen.

Her fik Brøndby Kommune nemlig sidste år afslag af Statsforvaltningen på en lignende aftale omkring Brøndby Stadion, fordi de mente, der var tale om statsstøtte.

– Det var selvfølgelig klart, at det ville være til fordel for klubben, som var i en desperat økonomisk situation på det tidspunkt. Men det var en handel til markedspris, og vi fik en professionel mægler til at vurdere, hvad bygningen var værd. Der var altså ikke tale om nogen vennepris, fortæller borgmester Ib Terp (S), som fortsat er utilfreds med afgørelsen.

I Brøndby ville kommunen købe den del af stadion, der i dag bliver brugt til gymnasium for 18 millioner kroner, skriver Kommunen.

Umiddelbart var planen at lave en ungdomsklub i lokalerne, som på den måde ville være i tæt tilknytning til fodboldklubben. Men da planerne ikke var konkrete nok, afslog Statsforvaltningen.

– Der gælder åbenbart andre regler for Brøndby, end der gælder for byerne andre steder. Man kan jo også sige, at når Københavns Kommune støtter opførelsen af en ny multiarena på Amager, så er det at støtte kommercielle formål, siger Ib Terp.

 

Uacceptabel behandling

Sagen fra Brøndby er ikke slut endnu, for den blev sidste år behandlet i Økonomi- og Indenrigsministeriet, som sendte den til genbehandling i Statsforvaltningen. Siden er der dog ikke sket noget på trods af flere rykkere fra Brøndby Kommune.

– Det er helt uacceptabelt, at en tilsynsmyndighed er så længe om at afgøre en sag, som kunne være meget vigtig for både kommunen og klubben. Klubben er jo en forretning, og en forretning kan ikke leve med, at Statsforvaltningen er så lang tid om at afgøre sagerne. Det er helt urimeligt, siger Ib Terp til Kommunen.

Kommunen har bedt Statsforvaltningen om et svar på, hvorfor de har valgt at vurdere de to sager forskelligt, samt hvorfor de endnu ikke har afgjort Brøndbys sag. Men de finder ingen årsag til hverken at udtale sig eller sammenligne de to konkrete sager.

Ib Terp forklarer, at kommunen ikke har konfronteret Statsforvaltningen siden Silkeborg-afgørelsen.

– Vi har som bekendt en anden sag om de samme lokaler kørende. Hvis den afgøres positivt, bortfalder den første sag. Statsforvaltningen vil nemlig kun behandle konkrete sager. Det er heller ikke en helt lignende sag som Silkeborg-sagen. Silkeborg fik lov til at betale en klar overpris. Vi bad blot om lov til at indgå en handel på markedsvilkår. Det burde efter al logik stille os stærkere, men vi fik som bekendt afslag. Statsforvaltningens manglende vilje til at forklare sig – over for os og over for pressen – ser jeg som bekræftelse på, at der er tale om vilkårlig sagsbehandling.

 

Tilsynet svarer

Folkebladet har modtaget et svar fra Tilsynet.

– Med hensyn til de nævnte to konkrete sager, har vi udtalt os på grundlag af de henvendelser, som vi har fået, og vi mener ikke, at de faktiske forhold er helt sammenlignelige, siger kontorchef for det kommunale tilsyn, Hanne Villumsen.

Hun understreger, at sagerne i Silkeborg og Brøndby er forskellige.

– For så vidt angår sagsbehandlingstiden kan vi oplyse, at vi for tiden har et meget stort antal sager til behandling.  Vi forventer, at der vil gå nogle uger inden vi kan afslutte den anden sag om de samme lokaler i Brøndby.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.