SDU: Hvert tiende barn i 0. klasse er ked af at gå i skole
COLOURBOX4635091.jpg
Foto: Colourbox
Da eleverne i 0. klasse for et par måneder siden tog hul på skolelivet i Brøndby, havde de fleste store smil på læberne. Men nye tal viser, at hvert tiende barn ikke trives rigtig godt i skolen. Brøndby ligger som gennemsnittet i undersøgelsen, men vil nu drøfte dette med skoleledere og sundhedsfagligt personale

BRØNDBY. Når eleverne i 0-klasserne på skolerne i Brøndby kigger rundt på deres nye klassekammerater, kan de se masser af smil og glæde. Men et par af kammeraterne, vil sandsynligvis ikke være så glade for den nye hverdag. En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, viser nemlig, at 11 procent af de nye skoleelver i Brøndby Kommune har en lav skoletrivsel.

Undersøgelsen bygger på samtaler i 13 kommuner, herunder Brøndby, som sundhedsplejerskerne har med børnene og deres forældre ved den såkaldte indskolingsundersøgelse og tallene viser altså, at cirka hvert tiende barn ikke trives med deres nye skoleliv.

Pia Rønnenkamp er fagchef for sundhedsplejen i Brøndby Kommune, og hun har været en del undersøgelses følgegruppe, og hun mener at man skal være opmærksom på tallene og på børnenes trivsel, selvom det er vigtigt at fremhæve at børnene kun har gået i skole i få måneder ved denne undersøgelse og at den derfor ikke nødvendigvis siger noget om børnenes trivsel over tid.

 

Gennemsnitlig

Helge Skramsø, direktør i Brøndby Kommunes Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltning, læser af undersøgelsen, at Brøndby ligger ”fuldstændig på gennemsnittet af de undersøgte kommuner i forhold til lav skoletrivsel”.

– Jeg synes så, at det er lige så interessant at påpege at næsten 90 procent har det tilsyneladende godt. Vi har ikke planer om konkrete handlingsplaner i relation til den del af undersøgelsen, men vil naturligvis drøfte rapportens konklusioner med vores skoleledere og vores sundhedsfaglige personale.

 

Flere faktorer spiller ind

Undersøgelsen peger på flere faktorer, der kan have indflydelse på, at børn ikke trives med deres nye skoleliv. En vigtig pointe ifølge Pia Rønnenkamp:

– Undersøgelsen giver ikke basis for at konkludere om årsagen. Det, man dog kan sige er, at der er en ophobning af lav skoletrivsel blandt børn med nogle bestemte kendetegn så som børn der ikke bor sammen med begge forældre, problemer med fødslen, at moren havde en efterfødselsreaktion, som varede nogle måneder, at barnet har problemer med sin motorik ved indskolingen og at moren er syg eller handicappet.

Pia Rønnenkamp understreger, at man skal være forsigtig med at konklusionerne, men siger samtidig, at manglende trivsel i skolen også har sine årsager uden for skolen:

– Som jeg ser det, er det en rimelig fortolkning, uden det dog kan siges at være bevist, at lav skoletrivsel ikke blot formes af skolen, men også af andre forhold i barnets liv.

 

Skolen og livet uden for

Naturligvis har skolen og dens indretning også betydning for børnenes trivsel. Men det er ifølge Pia Rønnenkamp vigtigt at have fokus på livet på skolen og uden for skolen samtidig:

– De forskere, der arbejder med data om skoletrivsel, mener, at der helt bestemt også er noget ved skolen, der er forkert. Men disse nye tal fra Databasen Børns Sundhed (databasen som undersøgelsen henter talmateriale fra, red.), viser, at det næppe er skolen alene, der former børnenes skoletrivsel, der er også andre forhold i deres liv.

Advarende adfærd

Når manglende trivsel rammer børnene, kan det komme til udtryk på forskelligvis. Igen understreger Pia Rønnenkamp, at man skal være varsom med at overtolke, men at der alligevel er nogle træk, der går igen:

– Det man kan se handler meget om adfærd og kan være at barnet fungerer dårligt, er utrygt, pludselig skifter adfærd ved for eksempel at trække sig fra kammerater og blive indadvendt eller blive udad reagerende, har større sygefravær og ringere læring.

 

Børnene svarer selv

Et væsentligt aspekt ved undersøgelsen er, at børnene selv har svaret på en række spørgsmål, og selvom man skal være varsom med børns svar i sådanne situationer, mener Pia Rønnenkamp ikke, det diskvalificerer undersøgelsen:

– Som hovedregel skal man være varsom med at fæste lid til spørgeskemasvar fra små børn. Men her er det lidt anderledes, fordi børnene taler med sundhedsplejersken om deres svar, og dermed er der en voksen, som kan bortluge i svar, der ikke er rimelige. Samtidig ses der god overensstemmelse mellem sundhedsplejerskens vurderinger og de vurderinger, der kommer fra børnene og deres forældre.

Skal børnenes trivsel genoprettes, er det ifølge Pia Rønnenkamp vigtigt, at de forskellige elementer i barnets omgivelser hjælper hinanden:

– Sundhedsplejerskerne gør en stor indsats for familier og børn med risikofaktorer, men vi kan jo ikke ændre på, at forældrene ikke bor sammen eller på, at mor havde en fødselsreaktion. Men der kan gøres noget ved andre risikofaktorer, som at stimulere børnene til at bevæge sig mere og træne deres motorik og støtte og hjælpe til bedre forældre-barn-relationer. Det er oplagt for sundhedsplejersker og skole at arbejde sammen om børnenes skoletrivsel set ud fra et helhedsperspektiv. Desuden kan alle disse nye data bruges i forvaltningen til at prioritere særlige indsatser, hvor der er behov for det. Blot er det vigtigt, at der gøres noget ved det, da man ved at mental sundhed grundlægges i de tidligere år og mentale sundhedsproblemer i barndom og ungdom følger personen ind i voksenlivet.

 

 

 

Små børns problemer i Glostrup kan blive alvorlige

 

Glostrup Kommuner arbejder lige nu fokuseret og fagligt med de udfordringer, som ny årsberetning om små skolebørns trivsel peger på. Mens flertallet har det godt, er der udfordringer for andre

 

GLOSTRUP. En ny årsberetning fra Socialforskningsinstituttet viser, at de fleste børn ved indskolingsundersøgelsen både nationalt og i Glostrup generelt trives godt og har et godt helbred.

Der er dog flere områder, hvor et ganske stort mindretal af børn har udfordringer, der kan skabe alvorlige problemer i familien eller for barnets udvikling og læring. Det drejer sig for eksempel om vægt, motorik og barnets øvrige udvikling og trivsel.

Ina-Maria Nielsen sidder for anden periode i træk som formand for Børne- og Skoleudvalget. Hun peger på, at tallene for byens børn generelt ligger nogenlunde på linje med de resterende 12 kommuner i rapporten, herunder Brøndby.

– Dog er der tre områder, hvor Glostrup skiller sig negativt ud, siger Ina-Maria Nielsen.

– Det drejer sig om børn, hvor sundhedsplejen har gjort bemærkninger til hørelse, motorik samt barnets øvrige udvikling og trivsel. De sidste to parametre er særligt relevante i relation til konklusionerne i temarapporten om børns trivsel ved indskoling.

 

Kulturskifte for børn

Årsberetningen bygger på data fra sundhedsplejerskens indskolingsundersøgelse, som finder sted i første halvår af børnehaveklassen. Det vil ifølge Ina-Maria Nielsen sige, at børnene er stadig i en form fra overgangsperiode fra livet i børnehaven til skolen.

– Der er ingen tvivl om, at det er et voldsomt kulturskift for et barn at starte i skole. Selvom de fleste glæder sig, er det for mange også overvældende at skulle forholde sig til de mange nye børn i en skole, nye voksne og en klart strammere struktur, siger Ina-Maria Nielsen.

– Det er måske derfor ikke så overraskende, at flere børn oplever at have mindre trivsel på dette relativt tidlige tidspunkt i deres skoleliv. Vi har aktuelt stort fokus på, hvordan vi fremadrettet kan gøre disse naturlige og nødvendige overgange bedre og mere overskuelige for børnene. Men i alle nye situationer er der en vis form for usikkerhed, som kan give mindre trivsel, indtil børnene igen føler sig på sikker grund.

 

Har andre problemer

Børn med trivselsproblemer er ifølge rapporten børn, som ofte har andre problemer – for eksempel børn med syge forældre, overvægtige børn, børn med bemærkninger til forældre-barn relationen og børn med motoriske problemer.

Her bliver årsberetningen ifølge Ina-Maria Nielsen interessant.

Hun peger på, at det nemlig fremgår, at Glostrup kommune ligger betydeligt over gennemsnittet, når det gælder børn med motoriske udfordringer og børn med bemærkninger til den øvrige udvikling og trivsel. Rapporten viser også, at børn med udfordringer på disse områder statistisk set har en højere risiko for vanskeligheder i forholdet til jævnaldrende.

Der fremkommer af rapporten dog ikke nogen forklaring på, hvorfor Glostrup scorer højere i forhold til børn med motoriske problemer.

 

Skolen kan være fristed

Ina-Maria Nielsen synes, det er interessant ”og også lidt overraskende”, at det tilsyneladende kun er relativt få børn, som giver udtryk for at mistrives i både skole og hjem samt have problemer med jævnaldrende.

– Skolen kan således være et fristed eller et positivt element i hverdagen for børn med svære hjemmevilkår, konkluderer Ina-Maria Nielsen.

– Men der er også børn, som giver udtryk for manglende trivsel i skolen, uden at dette er knyttet til manglende eller problematiske venskaber eller problemer i hjemmet. Skolen som et trygt og understøttende miljø for det enkelte barn er derfor et særdeles vigtigt indsatsområde for at fremme børns trivsel.

Rapporten konkluderer dermed, at de fleste indskolingsbørn er i god trivsel, men der er som beskrevet også et mindretal, der har trivselsproblemer.

 

Barnets egne ord

Årsberetningensstatistik omkring børns trivsel bygger på barnets eget udsagn og vurdering i relation til trivsel i skole, hjem og i forhold til jævnaldrende.

I årsberetningen har fokus primært været at systematisere børnenes egne udsagn. Der fremkommer derfor ikke eksempler på, hvad der karakteriserer børnenes oplevelse af lav trivsel. Sundhedsplejerskerne snakker med barnet om sin trivsel og får på den måde ofte uddybet eller flere perspektiver på, hvad det er, som er svært, mindre godt, eller hvorfor barnet vurderer som det gør.

– Disse informationer er ikke inkluderet i denne rapport, men absolut noget man bliver nysgerrig på, når man læser rapporten, siger Ina-Maria Nielsen.

– Væsentligt er det, at identificerede problematikker omkring et barn, hvad enten det er store eller små, inkluderes i skolens og sundhedsplejens fremtidige samspil med barnet og forældrene. Eksempelvisfølges der op påbarnets trivsel, hver gang barnet er til undersøgelse og samtale hos sundhedsplejersken.

 

Børn er troværdige

Er tallene ifølge dig troværdige, når man tænker på, at børnene selv har svaret på spørgsmålene?

– I min optik er børns udsagn altid troværdige, men der er ingen tvivl om, at spørgsmål af denne karakter giver et øjebliksbillede af, hvad barnet oplever i nuet, samt hvordan det enkelte barn fortolker skemaet, siger Ina-Maria Nielsen.

Eksempelvis gjorde en elev meget fint rede for sit svar ved at sige at ”man jo ikke er mega glad hele tiden, det meste af tiden er jeg bare glad”.

– Hvis vi skal arbejde med at fremme børns trivsel og sundhed, skal vi turde spørge børnene, hvad de tænker og føler samt være nysgerrige på at rumme deres svar. Børnenes egne tanker og oplevelser er væsentlige, hvis vi ønsker, at vores tiltag og indsats på skoler og i daginstitutioner skal tage udgangspunkt i barnets ønsker og behov og opleves meningsfuldt af barnet. Børn har ret til at ytre sig i deres eget liv.

 

 

Det gør Glostrup ved problemet

GLOSTRUP. En tidligere rapport om børns motorik ved indskolingen udarbejdet af Socialforskningsinstituttet viste allerede i 2012, at en stor del af Glostrups børn med motoriske udfordringer ved indskoling også havde bemærkninger til motorik, da barnet var 8-10 måneder.

Den melding tog man politisk og fagligt alvorligt – og handlede.

Konklusionen var dengang, at man derfor kunne fremme børns trivsel i skolen og relationer til jævnaldrende ved allerede fra barnet er 8-10 måneder at støtte familien til at arbejde målrettet med at udvikle børnenes motorikske færdigheder og kompetencer.

Eksempelvis ved at man i kommunen havde et ”motorikværksted”, hvor familier hurtigt kunne få hjælp til gode øvelser. Et arbejde som sideløbende med fordel kunne vægtes i daginstitutionerne og i skolen

Ina-Maria Nielsen forklarer, at forslag om indsatser for at styrke børns motoriske udvikling i form af småbørns fysioterapeut, motorisk værksted samt motorisk indskoling i skolen er beskrevet i den sundhedspolitiske handleplan, som har været til høring i Børne- og Skoleudvalget august 2014.

 

Sådan arbejder man

Sundhedsundervisningen som sundhedsplejen står for i skolen skal tænkes ind i den nye skole, mener Ina-Maria Nielsen, formand for Børne- og Skoleudvalget i Glostrup.

– Alle forebyggelsespakkers temaer vil være relevante som undervisningsstøttende aktiviteter, siger Venstre-politikeren.

Desuden vil Glostrup Kommune samarbejde med Rockwoolfonden om et elektronisk system med navnet skolesundheds.dk og herudover udarbejde lokale sundheds- og trivselsprofiler i skolen. Eleverne skal på den måde udfylde egne elektroniske skemaer i forhold til selvvurderet sundhed og trivsel.

– På baggrund af disse kan der udarbejdes selvopfattet sundhedsprofil på klasse- eller skoleniveau, forklarer Ina-Maria Nielsen, der sigter efter, at Glostrup hermed i højere grad vil kunne tilrettelægge målrettet sundhedspædagogiske og trivselsfremmende indsatser.

Udvalgsformanden nævner herudover tre fysiske indsatsområder. Først og fremmest et motorikværksted hvor forældre til børn med identificerede motoriske problemer gennem korte intensive forløb kan få vejledning og støtte til at arbejde med at stimulere børnene til en bedre motorik.

– Jo før der sættes ind, jo bedre forudsætninger har barnet for at deltage i undervisning og fritidsaktiviteter på niveau med andre børn, siger Ina-Maria Nielsen.

Dernæst nævnes screening og målrettet indsats til motorisk usikre og eventuelt inaktive børn. Der forventes nemlig, at der i forbindelse med inklusionsindsatsen vil blive et konkret behov for motorisk træning af handicappede børn Herudover en screeningsundersøgelse i forbindelse med idrætsundervisningen.

Og endelig vil der som følge af den nye skolereform være mere bevægelse i skoledagen.

Alt dette kræver et kompetenceløft og ny viden om fysisk aktivitet til pædagoger og lærere og en idræts- og bevægelseskonsulent, som er tilknyttet skolen.

– Altså alt i alt er vi i Børne- og Skoleudvalget opmærksomme på de problemer, som rapporterne viser og ovenstående indsatser vil blive sat i værk snarest, siger Ina-Maria Nielsen.

– Jeg vil følge udviklingen tæt og bede om orientering løbende i Børne– og Skoleudvalget, så vi alle kan være orienteret og sætte ind, hvis der er behov for yderligere tiltag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top