Mandag 23. oktober 2017
VestegnsFIFA er tilbage – mesteren er fra Glostrup
Igen i år vil der blive afholdt VestegnsFIFA turnering mellem otte kommuner, hvor Glostrup skal forsvare sin titel som mestre
Skrevet af Mads Louis Orry - 22. oktober 2014, 08:57:45

Takket være den dygtige Jonas Vincent, kunne Team Glostrup sidste år på forbrændingen i Albertslund hæve armene som mestre med 2-0 i finalen. Nu er det på tide at gentage succesen og forsvare titlen.

I år afholdes finalen i salen på Glostrup Bibliotek fredag d. 21. november fra 15 – 19, hvor der vil være events og underholdning for tilskuere. Her kan man kunne følge fire deltagere fra hver af de otte kommuner: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Høje-Taastrup og Vallensbæk, kæmpe for at vinde årets hovedpræmie.

Glostrups finalister findes blandt børn og unge på Glostrup Bibliotek, mandag d. 3. november klokken 16 – 19. Man kan tilmelde sig fra sin klub eller ved at kontakte Spilbibliotekar Bjarne Nordberg Pedersen.

Tilskuere er velkomne til at komme og heppe på sine kammerater.

 

Hvad er Fifa?

Fifa (også navnet på et fodboldforbund, red.) er et elektronisk fodboldspil. Deltagerne vælger et hold, og så går det ellers løs med hovedstød, tacklinger, redninger og saksespark – med skærmbilleder, der er så skarpe og naturtro, at det næsten er som at sidde på et fodboldstadion. Med en kontroller styres spillere, og det gælder om at være både hurtig og præcis på fingrene. Fifa spilles både rundt om i fritidsklubberne og på de fleste drengeværelser.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER