Torsdag 21. september 2017
Manden bag masken
Carlo Lassens ansigt er vansiret. For nylig var han derfor i Ekstra Bladet, men spørgsmålet er, om Carlo af den grund er en god historie
Skrevet af Heiner Lützen Ank. - 12. november 2014, 09:34:52

Jeg er heldig. Som journalist er det min opgave at opsøge mennesker af den simple grund, at de har noget at fortælle, jeg tror, læseren interesserer sig for. Jeg har derfor talt med efterladte til faldne soldater. Jeg har spurgt politikeren om, hvorfor han har prioriteret økonomien således. Og jeg har bedt varmestuemedarbejderen beskrive, hvordan hun kan klare at se mennesker leve på gaden. Fordi jeg tænkte, det ville interessere læseren.

 

Tiden blev til sår

For 26 år siden gled stigen under Carlo Lassen. Han faldt flere meter og brækkede ryggen. Det værste var dog, at en lille metalstump på et par millimeter sneg sig ind i ansigtet. Ikke noget der blev opdaget i første omgang, da lægerne koncentrerede sig om ryggen. Men ansigtet blev ved med at svie, og Carlo forsøgte flere gange at få lægerne til at gøre noget ved det. Men de slog det bare hen, følte Carlo. Da lægerne, efter Carlo selv havde betalt for at blive røntgenfotograferet i 1999, endelig opererede stumpen ud, var det for sent. Der var gået stafylokokker i sårene i ansigtet, og mulighederne for en plastikoperation var begrænsede. Derfor pakker Carlo i dag sit ansigt ind i plaster. For at beskytte sårene og for at dulme smerterne. Men også for at beskytte sig selv og andre, når han møder dem på gaden, i S-toget eller Netto. Carlos ansigt skræmmer nemlig mange.

 

Ensomheden fylder

Som jeg sidder her, skruet ned på en stol i køkkenet hos Carlo og betragter samlingen af metaldåser, papirbjerge og potter og pander, der har taget permanent ophold på bordet, slår det mig igen, at jeg er heldig. For jeg må godt stille Carlo det spørgsmål, mange tænker, men holder tilbage. Nemlig spørgsmålet om, hvordan det føles at leve et liv, hvor ansigtet er gemt bort bag en maske af plaster, der giver Carlo et uhyggelig udseende.

– Det er naturligvis ikke rart at se sådan her ud. Jeg føler mig meget ensom.

Carlo har meget på hjertet, og ordene flyder i en konstant strøm fra den 80 årige mand. Bemærkningen om, at han føler sig ensom, blander sig derfor uhindret med fortællingen om, at han tidligere i sit liv har drevet en større metalvirksomhed, ligesom han taler seks forskellige sprog og har rejst Afrika, Asien og Rusland tynd.

 

Opmærksomheden

Ser man Carlo første gang, kan man godt blive bange, for ansigtet ser skræmmende ud. I hvert fald den første halve time, man er sammen med ham. At flere børn ifølge Carlo begynder at græde, når de ser ham, overrasker derfor heller ikke. Men det er imidlertid ikke alle, der vender sig bort. Således oplevede Carlo, efter han igen var i Ekstra Bladet, stor interesse for sin person. En mand kørte for eksempel hele vejen fra Esbjerg for at give ham en tur på sin Harley Davidson, ligesom flere har ringet til ham efterfølgende. For at høre, hvordan han har det, men også for at fortælle om deres egne problemer. Og så er en filmmand ved at undersøge muligheden for at lave en film med Carlo. Alt sammen affødt af den ulykke, der har ændret Carlos ansigt og liv:

– Det er sådan set godt nok, at folk interesserer sig for mig, men jeg kunne godt tænke mig at have en at dele livet med. Men det er altså ikke let, når man ser sådan ud, og når man bruger så meget tid på at pleje sine sår. Det gider kvinder ikke finde sig i. Det vil de ikke rydde op efter.

Dette førte også til, at Carlo efter 36 års samliv med en kvinde tog sine ting og flyttede. Bare sådan. Ikke fordi de blev uvenner, men fordi plejen af sårene i ansigtet kom imellem dem.

 

Børnene

Carlos ansigt deler vandene. Der er dem, der ikke kan lade være med at glo, og der er dem, der synes, at der bag masken gemmer sig et almindeligt menneske. En opdeling der viser sig særlig tydeligt i forhold til børnene:

– Engang sad jeg udenfor min lejlighed sammen med min datter. Der kom en mor cyklende forbi med sit barn, og barnet kunne ikke lade være med at glo. Jeg sagde til moren, om hun ikke kunne opdrage sit barn.

Carlo kigger ud af vinduet og fortsætter:

– Der bor en pige her i ejendommen, der, efter jeg har fået den tur på Harley Davidson-motorcyklen, kører forbi mit vindue og laver motorcykelbevægelser. Det er en slags hilsen, og jeg vinker tilbage.

 

Det gemte smil

Carlo er en samler. Der er sættet af tallerkener, han har udsmykket med et billede af pave Johannes Poul d. 2. Til ære for den polske kvinde, han boede samme med. Der er ledninger og computere, han har samlet for selv at kunne reparere. Og der er dukkehuset, han har brugt så mange år på at samle, at barnebarnet er vokset ud af dukkehusalderen.

– Jeg har brugt tre måneder på at lave denne vindeltrappe til dukkehuset, og her skal du se, lyset i dukkehusets garage kan man tænde og slukke her. Det har jeg selv lavet. Havde andre sagt det, ville man kunne ane et lille, stolt smil. Ved Carlo må man gætte på, at det tilfredse smil gemmer sig derinde bag masken.

 

Historien bag

Jeg er heldig. Som journalist er det min opgave at skrive historier om mennesker. Så læserne kan blive underholdt, udfordret og beriget.

Som jeg kigger på Carlos maske, tænker jeg, at historien om Carlo måske er, at der ingen historie er. At den gode historie om manden bag masken, er, at også Carlo lever et liv, hvor det at blive set og accepteret af mennesker, der holder af én, som man er, er det vigtigste.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.