Så er julen sunget i gang med hjælp fra Sebastian Klein
juletræstænding_4.jpg
Juletræet er nu tændt, når det er mørkt, på Glostrup Torv. Sebastian Klein stod for jule-træstændingen i fredags. Foto: Martin Ørsted
I fredags blev julen for alvor sunget og grinet i gang med fantastisk hjælp fra Sebastian Klein, der gæstede Glostrup Shoppingcenter i forbindelse med juletræstændingen på Glostrup Torv

Knap 400 børn havde taget deres forældre med til den traditionelle juletræstænding hvor der blev serveret gløgg til de voksne og saft og slikposer til børnene.

Vanen tro var der besøg fra Vestegnens brandvæsen, der skulle have hjulpet Sebastian Klein med at tænde lyset i juletræet, men desværre blev de kaldt til brandslukning lige inden tændingen – Sebastian måtte derfor bede børnene om hjælp og sammen kastede de trylle snebolde op mod stjernen og fik dermed tændt lyset på juletræet.

Dermed er julen for alvor i gang og indenfor i Glostrup Shoppingcenter, er der mulighed for at kigge på de søde juleudstillinger og med et håndtag, kan man få nisserne til at bevæge sig og tænde for musikken.

På fredag skydes julehandlen yderligere i gang med Black Friday, hvor Glostrup Shoppingcenter får besøg af Basim kl. 17 og festen fortsætter lørdag med hjerteknuseren Rasmus Thude kl. 12.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top