Fredag 20. oktober 2017
Tidligere i år havde Brøndby Gymnasium besøg af undervisningsminister, Christine Antorini. I begyndelsen af december fremlagde hun en reform af gymnasiet, der af mange er blevet modtaget med ros Foto: Brøndby Gymnasium
Gymnasiereform bydes velkommen i Brøndby
I begyndelsen af december fremlagde regeringen en ny gymnasiereform, der fik topkarakterer af lærere og elever. Også i Brøndby er de glade for reformen
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 22. december 2014, 10:35:57

Der bliver brugt mange penge på at uddanne børn og unge, ligesom politikerne løbende fortæller, at uddannelse er det, vi skal leve af i fremtiden. Derfor bliver der også lyttet, når der bliver fremlagt nye initiativer på området. Den nye gymnasiereform, der blev præsenteret i begyndelsen af december, var ingen undtagelse fra dette, og spørger man Pia Sadolin, rektor på Brøndby Gymnasium, så peger reformpien i den rigtige retning:

– Det er fint efter næsten 10 år med studieretningsgymnasiet og de tilpasninger, der løbende er sket, at lave en mere grundig analyse af form og indhold med henblik på, hvad virker, og hvad kan gøres bedre. Det er hensigtsmæssigt med en justering, der optimerer de gymnasiale uddannelser, så de bedst muligt opfylder formålet. Den analyse har regeringen åbenbart foretaget og forslaget må således antages at være gennemarbejdet i forhold til indhentet data.

 

Grundtemaerne

Ifølge Pia Sadolin har den nye reform fire overordnede temaer:

– 1. Gymnasiet skal gøre eleverne så dygtige, som de kan blive. 2. Gymnasiet skal få flere til at vælge en videregående uddannelse. 3. Gymnasieelevernes trivsel skal øges. 4. Og den sociale baggrunds betydning for de faglige resultater skal reduceres.

Dykker man ned i de enkelte elementer, er der ifølge Pia Sadolin flere positive ting at pege på:

– Flere unge skal vælge en videregående uddannelse, og det er naturligvis gymnasiernes opgave. Vi er allerede tæt på målet på 60 procent, og især STX bidrager kraftigst hertil. Foruden en høj faglighed skal gymnasierne derfor også arbejde med studieforberedelsen, og her betyder udspillets kompetencetænkning samt focus på ny it-teknologi og tidsvarende prøveformer inspirerende nye tanker. Elevernes motivation for at vælge de videregående uddannelser handler ikke kun om høj faglighed, men også netop om anvendelse og at kunne se sig selv i situationen. Her vil øget digitalisering og prøveformernes udformning som projektprøver med løsning af konkrete opgaver være en spændende udviklingsopgave.

 

IT og trivsel

Et andet centralt punkt i reformen er, ifølge Pia Sadolin, brugen af IT, og her har Brøndby Gymnasium allerede gode erfaringer at trække på:

– På Brøndby Gymnasium har vores arbejde med IT betydet, at vi har udformet en produktionsdidaktik, som indebærer, at eleverne i stor grad skaber viden og produkter med høj innovationskraft. Vores pædagogiske erfaringer med digitale læringsmidler fortæller os, at eleverne skaber med IT, og at det motiverer dem rigtig meget. Det fremmer således både faglig og social trivsel. Elev-lærer relationen bliver ligeledes tættere til gensidig inspiration. Regeringens fokus på IT-teknologi er således meget relevant som trivselsfremmer

 

Eksamen

Siden fremlæggelsen af reformen har nye eksamensformer, der lægger vægt på projekt- og casearbejde i grupper og styrkelse af elevens evne til formidling, samarbejdsevner og udvikling, været i centrum. Det kan Pia Sadolin godt forstå:

– Omkring eksamensformen bifalder jeg princippet, eksamen skal afspejle den daglige undervisning. Da den daglige undervisning skal sigte mod studiekompetence og almendannelse, skal prøverne matche det. Skal undervisningen være mere anvendelsesorienteret og innovativ, giver det god mening at tænke prøverne ind i den sammenhæng. Digitaliseringen af prøverne vil også betyde nytænkning af deres indhold, da informationssøgningsevnen og evnen til at vurdere de indhentede informationer bliver uomgængelige kompetencer, som man skal kunne måle på.

 

Begyndersprog overses

Selvom Pia Sadolin således overordnet set er tilfreds med reformen, er der også punkter, der ifølge hende kunne forbedres:

– Jeg er ikke glad for behandlingen af begyndersprog. Vi har stor fornøjelse af spansk på begynderniveau og opretter hvert år to hold, men begyndersprog er slet ikke medtænkt i studieretningerne i regeringsudspillet. Her er kun fortsættersprogene tysk og fransk på banen som studieretningsfag på A-niveau. Det ville være ærgerligt, hvis spansk røg ud af fagrækken, fordi det reduceres til valgfag. I forhold til folkeskolereformens indhold med tysk/fransk allerede fra 5.klasse, kan jeg godt se logikken i at fremme de to fag på fortsætterniveau i gymnasiet, men det bør ikke ske på begyndersproget spansks bekostning.

 Og så mener Pia Sadolin også, reformen på enkelte områder kunne have været mere målrettet mod bestemt uddannelser:

– Det ville have været modigt og fremsynet af regeringen, om gymnasieudspillet med fokus på fagenes anvendelsesorientering havde rummet ideer om sammensætning af fag, der var målrettet konkrete brancher som f.eks.en sundhedsstudieretning på højt niveau med solide elementer af biologi, fysik, idræt og matematik. Det havde givet et spændende karriereperspektiv og utvivlsomt motiveret en stor gruppe elever, ikke mindst på Brøndby Gymnasium

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER