Mandag 23. oktober 2017
Jesper er en helt
Et par drenge bad Jesper Nielsen om hjælp, da de frygtede, deres storebror havde taget livet af sig selv. Nu er Jesper Nielsen blevet hædret for sin indsats
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 3. december 2014, 09:57:56

Den 4. marts var Jesper Nielsen fra Glostrup på vej hjem til sin søster på cykel. Da han kører igennem Rødovre, bliver han standset af et par drenge, der grædende fortæller ham, at de er bange for, at deres storebror har taget livet af sig selv.

Jesper Nielsen går med drengene hen til huset, og ind af vinduet ser han en mand hænge inde i stuen:

– Døren var låst, så jeg tog en spade og smadrede vinduet for at komme ind. Da jeg kom hen til den unge mand, kunne jeg mærke, at han var død, og jeg kunne derfor ikke gøre noget. Jesper Nielsen forsøgte at standse ulykken ved at hjælpe manden ned, men det var altså for sent.

I løbet af kort tid kom politiet og en ambulance og tog over, og Jesper Nielsen kunne derfor forlade huset og fortsætte sin cykeltur:

– Det var naturligvis mærkeligt, for det er jo heldigvis ikke noget, man oplever hver dag. Men jeg synes ikke, det har påvirket mig efterfølgende. Jeg gjorde vel bare det, jeg kunne.

 

Brev fra politiet

Da Jesper Nielsen efterfølgende fortalte venner og bekendte om episoden, var der flere, der ikke troede på, det havde fundet sted. Jesper Nielsen har efterfølgende heller ikke tænkt så meget på skete:

– Det gled ligesom ud af min bevidsthed. Da jeg fik brev fra politiet om, at jeg ville få en dusør for min indsats, troede jeg først, politiet skrev til mig for at fortælle, at de havde fundet min pung, som var blevet væk i mellemtiden. Men de skrev altså for at fortælle, at jeg ville få en dusør for det, jeg gjorde.

 

 

 

Dusøren

I begyndelsen af november fik Jesper Nielsen så et diplom og en dusør for sin indsats. Noget der glæder ham, men i grunden mener Jesper Nielsen ikke, han har gjort noget, der er helt særligt:

– Jeg ville bestemt gøre det igen, men jeg har ikke tænkt så meget på det siden da, og faktisk har jeg tænkt mest på drengene, at det må have været hårdt for dem.

 

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER