Nyt posthus i Brøndby
Den stigende nethandel har fået Post Danmark til at åbne et nyt posthus i Brøndby. Det er OK Plus i Brøndby Strand, der nu også kan kalde sig posthus

– Vi er glade for, at vi med det nye posthus kan øge tilgængeligheden og gøre det

endnu nemmere, når kunderne i området skal hente og sende deres pakker, siger Tonny Povlsen, kundechef i Post Danmark.

I det nye posthus kan kunderne hente pakker, som bestilles til direkte afhentning på posthuset. Der kan også sendes breve og pakker samt købes frimærker og pakkeporto, og alle posttilbud kan benyttes i hele butikkens åbningstid alle ugens dage.

 

Lokalt omdrejningspunkt

– Vi glæder os meget til at tilbyde kunderne et posthus, som er et nyt og spændende produkt på hylden. Det er vores forventning, at et posthus her hos os i endnu højere grad vil gøre OK Plus til et lokalt omdrejningspunkt, siger Cemal Øzcelik, indehaver af OK Plus i Brøndby Strand.

 

Stadig brug for posthuse

Pakker, som er bestilt til hjemadressen, men hvor kunden ikke er hjemme, når

pakkebuddet forsøger at aflevere pakken, vil fortsat blive lagt til afhentning på det

posthus, hvor man i dag er vant til at hente sine pakker. Det vil altid fremgå af den besked, man modtager fra Post Danmark, hvor pakken skal afhentes.

 

Mange nye posthuse

Det nye posthus åbnede 24. november og er ét af de i alt 150 posthuse, som Post Danmark åbner over hele landet inden jul. Efter åbningerne vil Post Danmark have mere end 1.400 udleveringssteder, hvoraf de 950 er posthuse, og 475 er pakkebokse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top