Fredag 20. oktober 2017
Foto: Colourbox
Politisk tilfredshed med ny beslutning om Sommerfuglen
Daginstitution får en permanent, tung bygning i stedet for pavilloner. Sådan lød beslutningen på Kommunalbestyrelsens møde den 17. december
Skrevet af Mads Louis Orry - 30. december 2014, 11:48:45

 Det konservative flertal har fra Socialdemokratisk side fået særdeles hård kritik forud for decembermødet i Kommunalbestyrelsen. Kritikken har også lydt fra Dansk Folkeparti. Årsagen var, atman gik med planer om at opsætte en pavillon ved daginstitution Sommerfuglen. Mens Det Konservative Folkeparti med Henrik Rasmussen i spidsen mente, at dette var en god løsning, var blandt andet Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti langt fra tilfredse med idéen. Man vurderede blandt andet, at pavillonerne var sundhedsskadelige at opholde sig i på grund af fugt.

Det blev besluttet at sende sagen tilbage til Center for Erhverv og Teknik til yderligere belysning, og påbaggrund af drøftelsen og beslutningen i Kommunalbestyrelsen har Center for Erhverv og Teknik foretaget en beregning af prisen for at etablere den indkøbte pavillon som en permanent, let bygning, og foretaget en beregning af prisen for opførelse af en tilbygning til den eksisterende institution, opført påstedet i en tung konstruktion.

Til stor socialdemokratisk tilfredshed blev det ved decembermødet besluttet, at sidstnævnte permanente, tunge konstruktion opføres.

– Det er med stor glæde, at det er lykkedes socialdemokraterne at kæmpe imod de midlertidige bygnings løsninger på børneområdet, lød det på mødet fra Martin Nielson (S).

Også Dansk Folkeparti mente, at de havde gjort en forskel.

 

Sikre behov

I dagsordensteksten til Kommunalbestyrelsens møde fremgår det, at en tung, permanent bygning vil koste 4,9 millioner kroner. Men med denne pris kommer også kvalitet, tyder alt på.

”Projektering af en ny tilbygning vil sikre, at bygningen bliver tilpasset de specifikke behov som institutionen har, og der opnås dermed en bedre indretning og udnyttelse af arealet. Det er forventningen, at der vil kunne opnås en synergigevinst ved en sammenbygning med den eksisterende bygning. Personalet forventes således at kunne benytte nuværende personalefaciliteter,” fremgår det af dagsordensteksten.

 

– Enormt glædeligt

Ved vedtagelsen af denne tunge, permanente bygning gik man altså i sagen væk fra, hvad Socialdemokraterne betegner som ”midlertidige løsninger” i form af pavillonerne.

– Det er enormt glædeligt, at der i kommunalbestyrelsen nu er enighed om, at midlertidige løsninger er midlertidige og kun midlertidige. Nu bliver det alligevel jul for børn og personale i det gamle Vallensbæk, sagde Martin Nielson.
Hos Dansk Folkeparti oplever man også at have gjort en afgørende forskel for sagens udfald. Hvis det ifølge Kenneth Kristensen Berth ikke også havde været for DF og SF, havde det konservative flertal stemt pavillonerne igennem.

– Okay, nu får vi det udfald, vi i Dansk Folkeparti hele tiden har ønsket, nemlig et murstensbyggeri, indrettet og tilpasset til funktionen som daginstitution. Det er vi selvsagt tilfredse med, sagde Kenneth Kristensen Berth.

 

K: Skifter ikke holdning

– Vi skifter overhovedet ikke holdning i sagen, siger borgmester Henrik Rasmussen fra Det Konservative Folkeparti.

– Vi har hele tiden ville udvide denne institution. Dengang, vi fandt på løsningen med pavillonerne, var pengene anderledes. I dag har vi råd til at lave en bygning som den permanente, tunge bygning.

Går pengene ikke bare fra noget andet så?

– Der er en beskæftigelsesindsats, der har været overbudgetteret, så der kommer nogle af pengene fra til bygningen. Og så har vi ikke brugt puljen til uforudsigelige ting. På den måde har vi faktisk været forudsigelige, så vi kan overholde vores budget. Det kan vi se, at vi gør nu, fordi vi har arbejdet så effektivt på finansieringen, siger Henrik Rasmussen.

Var sagen kommet hertil, hvis ikke der havde været kritik af pavillonerne?

– Al tvivl har da kommet sagen til gode. Men sagen var kommet hertil, selvom tvivlen ikke havde været der også, siger Henrik Rasmussen.

Venstre tilsluttede sig, at pavillon-byggeriet blev kasseret, og en ny permanent bygning bliver opført.

– Sagsforløbet har været rodet, og det er med undring, at et sådant forløb om pavillon løsningen har kunnet finde sted. Vi har haft et utal af fiaskoer, som har kostet os dyrt. Vi må fremover kræve større politisk indsigt og tage kompetencereglerne op til revision, sagde Niels Jørgensen fra Venstre.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER