Torsdag 21. september 2017
Den rette lidelse, den forkerte diagnose
I Brøndby Strand bor der næsten flere indvandrere end etniske danskere. Et problem ifølge flere medier og politikere. Men er problemet i stedet et helt andet?
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 14. januar 2015, 10:16:55

 

 

BRØNDBY. Luk øjnene. Forestil dig, at du sidder ved lægen, og at han netop har fortalt dig, at den smerte, du føler i kroppen, er en livstruende sygdom, der skal gøres noget ved. Og at det kræver stor, smertefuld og grundig behandling. Uden tvivl i stemmen fortæller lægen, at diagnosen er en alvorlig form af sklerose. Efterfølgende viser det sig imidlertid, at det i stedet er en hjertesygdom.

Sådan en fejldiagnose kan være fatal. I værste fald dødelig.

Troels Schultz Larsen er lektor på Roskilde Universitet og forsker i forsømte boligområder. Han medgiver, at eksemplet nok er trukket hårdt op. Alligevel mener han, at fejldiagnose-billedet siger noget afgørende om den debat om andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk i bestemte boligområder, der har rejst sig på det seneste:

– Etnicitet er ikke det væsentligste problem. Det er derimod koncentrationen af mennesker på bunden af samfundet i bestemte boligområder. Det er afgørende, at vi stiller den rette diagnose.

 

Bolig ikke etnicitet

I sidste uge kunne blandt andet Berlingske, Politiken og Ugebrevet A4 fortælle, at, i flere områder i Danmark er andelen af borgere med indvandrerbaggrund næsten lige så stor som borgere med etnisk dansk baggrund. Et af disse områder er Brøndby Strand. Her udgør, ifølge tal fra Ugebrevet A4, beboere med indvandrerbaggrund 46 procent af beboerne.

Men ifølge Troels Schultz Larsen er det altså forkert at fokusere på etniciteten i boligområderne:

– Det er altså ikke etniciteten, der er hovedproblemet, men derimod boligmarkedet. Den letteste mulighed, når man kommer hertil, for at få en bolig er det almennyttige boligmarked, og det vil give en høj koncentration i bestemte områder. Det har undersøgelser vist i mange år, og samtidig ved vi også, at det tager tid, inden vi får hjulpet borgere med indvandrerbaggrund ind på boligejermarkedet. Men det lykkes.

I det hele taget er boligmarkedet med sin opbygning med til at opdele beboersammensætningen i forskellige områder i Danmark:

– Vi har et boligmarked, der belønner dem, der er villig til og kan tage store økonomiske chancer. Det vil naturligvis føre til, at mennesker, der ikke har de sammen muligheder, søger sammen.

 

Dobbeltfokus

I forbindelse med offentliggørelsen af tallene udtalte borgmester Ib Terp (S) til Ugebrevet A4:

– Hvis man ønsker en rimelig harmoni i samfundet, er fordelingen af indvandrere skæv. Men jeg skal ikke sige noget ondt om de etniske borgere, og vi vil ikke sparke folk ud ad kommunen. Vi har meget ringe chance for at påvirke ventelisten. Men vi giver ikke op.

Dermed giver han Troels Schultz Larsen ret i, at det væsentligste ikke er at fokusere på etnicitet. Men mener samtidig, at man bliver nødt til at tænke det ind. Til Folkebladet siger Ib Terp i den forbindelse:

– Vi har et stort, socialt boligmarked, hvor det er relativ let at få en bolig. Det vil naturligt give en stor koncentration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Og det kan så føre til integrationsproblemer. Det er dog vigtigt at understrege, at problemet i sig selv ikke er etnicitet.

Skal der gøres noget for at sprede andelen af beboere med anden etnisk baggrund, kræver det landspolitisk handlekraft ifølge Ib Terp:

– Boligmarkedet skal åbnes meget mere. Blandt andet boligmarkedet Nord for København. Her kunne man tage initiativ til, at flere af de store boligområder, hvor for eksempel forsikringsselskaber lejer ud, bliver lejet ud til nogle af de mennesker, der søger mod Brøndby Strand. Det ville åbne boligmarkedet noget mere.

Hvor vidt åbningen af boligmarkedet, der ifølge Ib Terp altså er en del af medicinen på problemerne, snart bliver doseret, er vanskeligt at spå om:

– Jeg har sagt det her i mange år. Men jeg får igen og igen at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Men jeg bliver nu alligevel ved med at sige det.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.