Ny app til virksomheder
jobcenter.jpg
Sådan ser den nye app fra Jobenter Vallensbæk ud.
Jobcenter Vallensbæk har som det første jobcenter i Danmark lavet en app til virksomheder, så kontakten bliver nemmere

Jobcentrene i Danmark har ofte et lidt støvet ry. Det er her arbejdsløse går hen for at blive berettiget til at få penge, men virksomheder bruger andre kanaler, når de skal søge nye medarbejdere. Kontakten til jobcentrene bliver også ofte opfattet som noget svær, det kan været svært at få fat i en medarbejder og det kan være svært at finde den rigtige information på hjemmesiderne. Alt dette vil Jobcenter Vallensbæk nu rette op på med en app.

 

Vigtig information og nem kontakt

I app’en kan virksomheder nemt finde de mest relevante oplysninger om for eksempel hvordan man får en medarbejder i løntilskud.

– Informationerne i app’en bliver hentet hver gang man ser dem, så de altid up to date. Vi har samlet, det vi mener, er de vigtigste informationer i app’en. Hvis man vil vide mere, kan man finde informationer på vores hjemmeside eller ringe til os, siger Stig Thomas Hardt, der er virksomhedskonsulent i Vallensbæk Jobcenter og ansvarlig for app’en.

I app’en er der også kontaktoplysninger på alle medarbejdere i jobcentret og man kan sende en besked direkte til den medarbejder, man gerne vil i kontakt med. Den mulighed benyttede Folkebladet i researchen til denne artikel, og Stig Thomas Hardt vendte hurtigt tilbage. – Det vi vil gerne signalere, er at jobcentret er med på beatet og at det er nemt at komme i kontakt med os, som du jo kunne se, siger han.

Til borgerne har Jobnet også en app, som er udviklet og drevet af staten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top