Fredag 20. oktober 2017
Foto: Heiner Lützen Ank
Ældre Sagen i Brøndby vil bekæmpe ensomhed
For tiden er der stærk fokus på ensomhed blandt danskerne. Også Ældre Sagen i Brøndby mener, det er en vigtig kamp
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 29. april 2015, 09:15:22

Ifølge Ældre Sagen føler over 212.000 danskere sig ofte eller altid ensomme, og ifølge organisationen kan det have voldsomme konsekvenser. Det at være ensom kan nemlig være lige så usundt som at ryge eller at være overvægtig. Kaare Kjær-Madsen er formand for Ældre Sagen i Brøndby, og han mener, det er vigtigt at have fokus på ensomhed: – I Ældre Sagen arbejder vi for at skabe aktiviteter og invitere nye ind i et fællesskab, hvor vi er sammen om at forandre. Det forebygger ensomhed hos nogle, mens det hjælper andre ud af ensomhed. Nogle af de største barrierer for at bryde med ensomhed er, at man mangler nogle at følges med, at det kan være svært at føle sig ny et sted, eller at man ikke kender tilbuddene omaktiviteter i for eksempel en lokalafdeling af Ældre Sagen.

Lokal kamp

Skal man nedbringe antallet af mennesker, der føler sig ensomme, kan lokale, frivillige aktiviteter ifølge Kaare Kjær-Madsen være et godt redskab:

– Her i Brøndby har vi 140 frivillige, der hvert år står for at gennemføre hundredvis af aktiviteter og arrangementer. De lokale aktiviteter er vigtige for Ældre Sagens medlemmer, fordi det giver dem adgang til at dyrke interesser sammen med ligesindede, og være en del af et fællesskab i hverdagen.

Gevinst for flere

Kampen mod ensomhed har flere vindere ifølge Kaare Kjær-Madsen:

– Det kræver ikke så meget at hjælpe et andet menneske. Det ved de over 16.500 frivillige i Ældre Sagen, som gør en lille, ekstra indsats for et andet menneske i hverdagen. Og de 140 frivillige i Brøndby står klar med aktiviteter som gåture, søndagscafé, bridge, spændende foredragsholdere, spisevenner, kørestolsskub, og tryghedsopkald.

 

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER