Letbaneprojekt på vej i høring
I forbindelse med den kommende letbane skal der udarbejdes en VVM. Kommunalbestyrelsen i Brøndby har diskuteret sagen

Inden den kommende letbane kan etableres skal Transportministeren ifølge loven påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte og indirekte virkninger på miljøet fra anlæggets drift såvel som fra anlægsfasen og hvilke hensyn, selskabet skal tage under projektets anlægs- og driftsfase for at forebygge eller begrænse påvirkninger på miljøet.

Alt dette er samlet i en såkaldt VVM, der således er en omfattende rapport på flere hundrede sider.

Inden borgerne for mulighed for at kommentere på VVM har den imidlertid været sendt ud i en intern høring blandt de berørte kommuner i projektet.

 

Ingen påvirkning

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde diskuterede kommunalbestyrelsen VVMen, og en af de ting, der ifølge borgmester Ib Terp er væsentlig at være opmærksom på, er at der ifølge VVMen samlet set ikke vil finde en påvirkning af luftforureningen sted. Det mindre antal biler, man forventer, der er en konsekvens af den kommende letbanen vil i stedet føre til et øget antal tog. Noget ifølge VVMen vil give den stort set samme påvirkning som hidtil.

Et andet punkt, hvor man ifølge borgmester Ib Terp skal være opmærksom, er de såkaldte kurveskrig. Atter er borgmesteren usikker på, hvad det præcist vil sige, men han mener, man skal være opmærksom på punktet.

 

Offentlig høring på vej

Ifølge planen sender Transportministeriet forslag til VVM-redegørelse i offentlig høring i maj og juni 2015.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top