Skabelon: Sådan skriver du en pressemeddelelse
HELE OMRÅDET Flere læsere efterspørger, hvordan man kan præsentere en nyhed for en helt almindelig avis som Folkebladet. Her får du en skabelon til en pressemeddelelse, der måske kan hjælpe

En pressemeddelelse skal skabe umiddelbar opmærksomhed for en journalist, der selv går videre med historien eller bringer den kort, som den er. En pressemeddelelse indeholder typisk følgende elementer:

 

Overskrift (ca. tre-fire ord)

Fx: ”Storken er landet”

 

Underrubrik (ca. 15 ord)

Fx: ”Torsdag landede den store fugl på toppen af præstegården. Det er et flot syn, siger præsten”

 

Brødtekst (ca. 100 ord)

Fx: ”I præstegården er man i disse dage kommet i helt godt humør, efter en stork torsdag landede på taget og nu har givet sig til at yngle”

 

Holdning (ca. 50 ord)

Fx: ”I disse tider hvor man altid hører om at dyrearter uddør, er det dejligt at se, at vores stork lever. Jeg tror, at det betyder meget for folk lokalt, at man engang imellem bliver mindet om sådan positiv og jordnær ting, siger præst Jens Jensen fra præstegården i Glostrup”

 

Dokumentation/fakta (ca. 50 ord)

Fx: ”En stork er 1 meter høj og vejer cirka 20 kilo. Den yngler fra maj til august”

 

Kontaktoplysninger

Fx: ”Yderligere oplysninger hos præst Jens Jensen på tlf. 88 88 00 99”

 

Billede

Fx: Af storken i sin rede. Et foto skal være skarpt og på cirka 2 mb. Et godt foto er nogle gange afgørende for, om man går videre med din historie. Du bør selv tage billedet eller sikre dig, at du har rettighederne til billedet. Mediet, du sender til, skal ikke afholde udgifter til billedet eller andet, og dette er dit ansvar.

 

Hvis du vil sende din pressemeddelelse til Folkebladet skal den være lokal og emnet skal tage udgangspunkt og centrere om noget, der foregår i Glostrup, Brøndby eller Vallensbæk.

Send til folkebladet@folkebladet.dk eller for Glostrup, Vallensbæk og sport til mads@folkebladet.dk og for Brøndby til heiner@folkebladet.dk.

Bemærk: Der er aldrig garanti for, at en avis vil tage din pressemeddelelse videre eller bringe historien, men du kan gøre dit for, at din historie bliver set og hørt ved at lave fx en god pressemeddelelse. Redaktionen vurderer efter journalistisk væsentlighedsprincipper frit, om man vil bringe historien, følge op på den selv eller takke nej.

1 kommentar om “Skabelon: Sådan skriver du en pressemeddelelse”

  1. Brøndby Spillemandslaug og Dansere

    Kom og dans eller spil med
    Mandag d. 14. september kl 19:30 starter sæsonnen.
    Vi mødes i Møllesalen, Brøndby Møllevej 25, 2605 Brøndby
    Det sker mandag i lige uger kl 19.30 til 22.00.
    Vi hygger os med gamle folkelige danse fx Les Lancier til levende musik. Der instrueres i dansene.
    Du er velkommen til at komme og være med.
    Der bliver holdt en pause hvor vi drikker kaffe og spiser kage, som vi selv medbringer.
    De bedste hilsner
    Brøndby Spillemandslaug og Dansere
    ved Stig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top