Ny kunst i kunstforeningen
Maibritt-Rangstrup-lille.jpg
På lørdag er der fernisering i Glostrup Kunstforening på malerier af Maibritt Rangstrup. Foto: -
På lørdag holder Glostrup Kunstforening fernisering for billeder af Maibritt Rangstrup

GLOSTRUP. Fra på lørdag kan man se malerier af Maibritt Rangstrup i Glostrup Kunstforening. I følge kunstneren selv arbejder hun med et nedtonet billedudtryk, af genkendelige og primært non-urbane steder, ofte malet i dæmpede nuancer.
Om sin malerier siger Maibritt Rangstrup desuden:
– Rent motivmæssigt henter jeg inspiration fra både naturen og mine umiddelbare omgivelser. Enten direkte eller fra internettet for ultimativt at indkredse det poetiske og psykologiske fra det velkendte og ordinære. Værkerne er derfor ikke så meget en udforskning af den visuelle repræsentation af et motiv. Det er nærmere en udforskning af hvilke stemninger, følelser og ikke mindst forestillinger, der kan genereres ud fra vores fælles kodede orientering og fra påvirkningerne fra vores visuelle kultur, og hvordan dette kan frembringes gennem maleriet.

Fakta
Der er fernisering lørdag den 3. oktober kl. 14-16 i Glostrup Fritidscenter. Kunstneren vil være til stede under ferniseringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top