Mandag 21. august 2017
Den kritik tre tidligere lærere på Vestervangskolen tidligere fremsatte i Folkebladet, ærgrer direktør Lene Magnusen. Foto: Heiner Lützen Ank
Direktør for skoleområdet: Det går den rigtige vej
GLOSTRUP. Lene Magnussen, direktør for skoleområdet i Glostrup Kommune, mener, at Glostrup kole, reformer og udfordringer til trods, er på vej i den rigtige retning
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 28. oktober 2015, 10:10:44

Som mange andre i Glostrup læste Lene Magnussen, direktør i Glostrup Kommune, også det interview, Folkebladet bragte med tre tidligere lærere på Vestervangskolen og Glostrup Skoles nuværende leder. En læsning, der efterlod Lene Magnussen med en hel bestemt følelse:
– Jeg tænkte, at det er super ærgerligt. For hvad er formålet med det? Vi er alle interesserede i at lave den bedste skole, og hvad skal det så gøre godt for?
Dog kom det ikke bag på Lene Magnussen, at nogle af aktørerne på Glostrup Skole var utilfredse:
– Jeg var naturligvis godt klar over, at utilfredsheden eksisterede, så det overraskede mig sådan set ikke. Men det ærgrede mig.

Rette vej
Som direktør i Glostrup Kommune med blandt andet skolen som ansvarsområde er Lene Magnussen naturligt optaget af, hvordan eleverne i sidste ende, men også forældre og lærere, får den bedste skole. Når hun på denne baggrund ser på situationen på Glostrup Skole lige nu, er hun fortrøstningsfuld:
– Helt overordnet synes jeg, det går den rigtige vej. Folkeskolereformen har været en kæmpe omvæltning for alle, og den skal vi nu have fulgt til dørs. Alle har skullet vænnet sig til en anderledes og længere skoledag.
Og selv om Lene Magnussen mener, der er et godt fundament at bygge på, så har folkeskolereformen også givet nogle naturlige udfordringer:
– Det tager tid at implementere de enkelte dele. Man kan vel godt sige, at vi på nogle punkter træder nye stier, mens vi går dem.

Lokal opprioritering
Ser man på de udfordringer der i særlig grad gælder Glostrup Skole, så pegede de tre lærere, Folkebladet talte med, blandt andet på, at ledelsen for Glostrup Skole var for langt væk fra den konkrete hverdag på de enkelte afdelinger. Det er en kritik Lene Magnussen på sin vis er forstående over for:
– Når man ser på de udfordringer Glostrup Skole har haft, så er en af de ting, vi vil arbejde med fremad at give de enkelte afdelinger mulighed for at styrke deres lokale særpræg. Her i den første tid af Glostrup Skole har det centrale niveau været stærk, men nu vil vi styrke den lokale ledelse og det lokale særpræg ud fra mottoet fire undervisningssteder, men én skole.

Styrke kommunikation
En anden ting, der ifølge Lene Magnussen skal styrkes på Glostrup Skole er kommunikationen. Som det blev tydeligt i interviewet i Folkebladet, så havde de tre lærere og skolelederen på Glostrup Skole en hel forskellig opfattelse af, hvad der skete på et konkret møde, de alle havde deltaget i:
– Når jeg ser tilbage på den seneste tid, så er det klart, at vi skal blive bedre til kommunikere. Den gode kommunikation er meget vigtig, og vi har for mange gange kommunikeret på bagkant, altså når noget er sket, og vi skal i stedet gerne kommunikere på forkant, altså forklare hvorfor vi gøre noget. Derfor har vi også entrereret med et kommunikationsbureau, der skal hjælpe os med blive helt skarpe på dette.
Og Lene Magnussen er ifølge eget udsagn indstillet på, at bruge det skete fremadrettet:
– Der er masser af læring i det, vi har været igennem.

Den nye skoleleder
En anden vigtig lære man kan drage af de uoverensstemmelser der har været på Glostrup Skole, og som også blev tydelig i interviewet i Folkebladet, er ifølge Lene Magnussen, hvad en skoleleder er, og hvilken funktion skolelederen har på Glostrup Skole:
– Vi er mange, der fra vores egen tid har et bestemt billede af, hvad en skoleleder er. Men skolelederen er noget andet her i Glostrup. Den nuværende skoleleder har fortalt om, hvordan forældre bad ham forholde sig til konkrete ting på en skole. Men det er ikke hans opgave, og det kan være svært ikke at virke afvisende, når man prøver at gøre opmærksom på dette. Men lederen af Glostrup Skole er altså noget andet end det klassiske billede af en skoleleder. Sådan vil det være, når Glostrup Skole er så stor en skole.
Den ændrede ledelse af Glostrup Skole vil ifølge Lene Magnussen også slå igennem på lokalt niveau:
– En ting, der er blevet klar for mig, er, at det også kalder på nye ledertyper i forhold til de enkelte afdelinger. Vi har nogle rigtig dygtige ledere, og frem over vil vi investere i ledelsen, for som leder i dag har man mange forskellige opgaver.

Bliver ikke overvåget
I interviewet med Folkebladet fortalte de tre lærere om kolleger, der var blevet indkaldt til tjenstlig samtale, fordi de på Facebook havde luftet deres frustration, og selvom Lene Magnussen godt kan se, at det giver indtryk af, at lærerne bliver overvåget, så tager hun på det bestemteste afstand fra, at det er sådan, det er på Glostrup Skole:
– Nej, vi har ingen ansat til at overvåge nogen. Bestemt ikke. Vi gør dog alle vore medarbejdere, også i andre dele af kommunen opmærksom på, at sociale medier er åbne, og at man skal tænke over, hvad man skriver, fordi det let kommer videre. Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om den konkrete sag, men blot sige, at vi understreger overfor medarbejderne, at de skal tænke sig godt om. Derfor har vi også, i 2013, fået lavet et sæt gode råd til, hvad man skal tænke over, når man agerer på sociale medier.

Fundamentet er bygget
Glostrup Skole har været igennem en turbulent periode på grund af reformer og interne uoverensstemmelser. Men Lene Magnussen er alligevel optimistisk i forhold til fremtiden:
– Den går den rigtige vej. Vi har nogle konkret politiske fastsatte mål, vi arbejder efter, og vi har den fælles forståelse, der er blevet lavet mellem Glostrup Skole og lærerne og pædagogerne, og som er en god trædesten for det fælles mål at skabe en god skole. Hvis man skulle beskrive Glostrup Skole som et hus, kunne man vel godt sige, at fundamentet nu er lagt, og at vi nu fortsætter. Men at vi også i fremtiden kan blive nødt til at flytte en mur, når vi støder på problemer, for vi kender ikke alle elementerne endnu.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.