Tirsdag 24. oktober 2017
Der var medlajer til alle børnene i 4 a på Pilehaveskolen i Vallensbæk, da de beviste, at de er gode til at cykle. Foto: Kim Matthäi Leland
Elever cyklede sig til pokal og medaljer
VALLENSBÆK. Eleverne fra 4. a på Pilehaveskolen er så dygtige til at cykle, at der er blevet lagt mærke til det
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 28. oktober 2015, 09:53:55

Børnene fra 4.a på Pilehaveskolen i Vallensbæk spærrede øjnene op forleden, da der kom en borgmester, en politichef og en cyklistformand ind i klassen midt i matematiktimen.
Klassen har deltaget i Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler, og børnene fra 4.a har været flittigst til at cykle og bruge hjelm af alle kommunens klasser.
Politikommissær Erik Radmer Jensen roste børnene og fortalte, hvor vigtigt det er, at man kender færdselsreglerne og tager hensyn til andre trafikanter.
Borgmester Henrik Rasmussen (C) lykønskede børnene og overrakte en gavecheck fra Vestegnens Trafiksikkerhedsråd på 1000 kr. til klassekassen.
Eleverne fik også en medalje hver, ligesom klassen fik en vandrepokal, som den kan beholde et år. Og måske længere, hvis de igen til næste år er de bedste til at cykle.

TrygFonden og Cyklistforbundet står bag kampagnen Alle Børn Cykler, som i år fik 135.700 elever og 6.000 klasser til at træde ekstra hårdt i pedalerne.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER