Onsdag 23. august 2017
Julie Frølund, der bor i Brøndby og træner i Vallensbæk Kano og Kajak Club er et af landets største kajaktalenter, og der venter forhåbentlig mange medaljer og mesterskaber endnu. Foto: Heiner Lützen Ank
Julie har kurs mod fremtiden
SPORT. Kajakroeren Julie Frølund fra Vallensbæk Kano og Kajakklub er en af landets største kajaktalenter, og det er først lige begyndt
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 7. oktober 2015, 09:02:43

Interviewet er slut. Vi har talt om glæden ved at vinde, den første gang Julie Frølund sad i en kajak og viljen til at stå op for at træne før alle andre tager hul på hverdagen.
Også når det er koldt, vådt og vinter.
Julie Frølund løber på hurtige sokkefødder op ad trappen mod klubhuset i Vallensbæk Kano og Kajak Club (VKKC), og lige der på trappen møder hun en af de andre roere, en ung mand, der er en halv gang højere end hende og har en skulderbredde, som må have krævet enorme mængder af træning.
Julie Frølund griner og giver den unge mand en high five, så det kan høres neden for trappen. De udveksler et par hurtige replikker om, hvordan det går.
– Jeg kan godt lide at vinde sammen med nogen. Det at have nogen at dele det med og samtidig stole på, at alle vil vinde sammen, det er fantastisk.
Julie Frølund, der flere gange har fået at vide, at hun i grunden er for lille til at vinde, griner ved tanken om, at hun i den forgange weekend endnu engang har gjort det, andre har svært ved at tro, nemlig at presse den spinkle krop til at yde så meget, at hun ofte sejler fra de andre og vinder medelajer ved både EM og VM. Både selv og sammen med andre.

Du kommer til OL
Den første gang Julie Frølund sad i en kajak, var hun 11 år. Men selv her syv år senere, kan hun tydeligt huske, hvordan det var, og hvad der blev sagt:
– Min tante spurgte, om jeg havde lyst til at tage med ned og prøve at ro i kajak. Efter den første tur på vandet, sagde et par damer til mig, at jeg en dag ville komme med til OL.
Og den profeti kan meget let gå i opfyldelse en dag. Måske allerede til næste år.
For selvom Julie Frølund først til næste år bliver senior, er hun en del af den gruppe, der måske kan få plads i den danske firerkajak, der allerede har kvalificeret sig til OL i Rio til næste år:
– Der er sådan set allerede fire, der har plads i kajakken, men der er en lille chance for, at jeg måske kan komme med, hvis en af de andre skal spares. Eller hvis der bliver kvalificeret en kajak mere.
Men selvom det at komme med til OL for mange ville være en fantastisk ting, så mener Julie Frølund, at det at vinde medaljer ved et OL er endnu større og ikke urealistisk:
– Mange topper først, når de er omkring 25 år. Jeg er 18 nu, så i grunden er mine chancer større om fem år, når det næste OL finder sted, og jeg er selvfølgelig med for at vinde. Så på en måde gør det ikke så meget, hvis det først bliver næste gang.

Træning må der til
Sæsonen er netop sluttet, og der er derfor blevet lidt mere tid i hverdagen for Julie Frølund.
Men når træningen og stævnerne er på sit højeste, har hun et program, man skal stå tidligt op for at nå:
– Når jeg træner til hverdag, så mødes vi her i klubben kl. 5.40 til en times træning. Derefter tager jeg i skole, og så træner jeg igen omkring kl. 16.30. I weekenderne træner vi også to-tre gange i løbet af en dag.

Det gode pres
Julie Frølund er i følge eget udsagn mindre end flere af konkurrenterne. Det må hun kompensere for ved at tage flere tag:
– Jeg tager 140-150 tag per minut, når vi sejler sprint. Det giver en fart på cirka 18-19 kilometer i timen. Det lyder måske ikke af meget, men det føles stærkt, når man er på vandet.
Og derude på vandet sker der noget i følge Julie Frølund:
– Man kan lægge alt andet fra sig og lukke det ude. Man er i naturen, og det gælder om at koncentere sig om at ro og helst stærkt.
Selvom der er andre piger, der ror kajak, træner Julie Frølund ofte sammen med drenge. Fordi det presser hende til at yde det bedste:
– Jeg træner meget med drenge, for så får jeg lidt mere tæv, og det er jo meget godt, når man træner.

Fremtiden
Lige nu går Julie Frølund i en særlig gymnasieklasse for sportstalenter. Derfor tager det hende også fire i stedet for tre år at blive student. Og selvom kajaksporten også efter studentereksamenen kommer til at fylde meget, tænker Julie Frløund allerede nu på, at hun på et tidspunkt også skal have en uddannelse:
– Jeg ved det ikke helt endnu. Men jeg skal nok studere noget med kroppen og sundhed. Måske er det sygeplejerske eller farmakologi.

Også familien
Weekenden inden interviwet har Julie Frølund vundet endnu en medalje, og selvom hun efterhånden har prøvet det en del gange, så er det stadig skønt at stå der på skamlem. Både af hensyn til sig selv og de andre, der også bruger tid på hendes sport:
– Jeg tænker tit på min familie, når jeg står der, for det er jo åndsvagt meget tid, man har brugt på at ro. Så er det dejligt, også for familien, at man få noget igen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.