Mandag 23. oktober 2017
Kamp mod indbrud er socialdemokratisk hjertesag
Antallet af indbrud på Vestegnen er faldet markant de seneste år. Det skyldes ikke mindst den tidligere regerings målrettede fokus og styrkede politiindsats. Det er positivt at færre danskere får besøg af uønskede kriminelle. Men vi er langt fra i mål endnu. Vallensbæk er fortsat den mest indbruds-plagede kommune i Danmark. Og Danmark er fortsat […]
Skrevet af Mattias Tesfaye, MF, Socialdemokraterne - 21. oktober 2015, 09:50:13

Antallet af indbrud på Vestegnen er faldet markant de seneste år. Det skyldes ikke mindst den tidligere regerings målrettede fokus og styrkede politiindsats. Det er positivt at færre danskere får besøg af uønskede kriminelle. Men vi er langt fra i mål endnu. Vallensbæk er fortsat den mest indbruds-plagede kommune i Danmark. Og Danmark er fortsat et af de hårdest ramte lande i Europa. Tryghed for danskerne er og bliver en socialdemokratisk hjertesag. Derfor vil vi fortsætte kampen mod de tyveknægte, der er så ødelæggende for vores fællesskab. Vi skal sikre, at politiet både har redskaber og mandetimer til den vigtige indsats. Det prioriterer vi i forhandlingerne i det aktuelle forhandlinger af et nyt politiforlig på Christiansborg. Men vi bør også stille krav til sikring af døre og vinduer. I en række lande har kravene til indbrudssikring betydet op til en halvering af indbrud i private hjem. Alle eksperter og fagorganisationer peger på, at krav om indbrudssikring virker. Og resultater fra Holland viser tilmed, at det ikke er en meromkostning at lovgive om tyverisikring af døre og vinduer. Derfor er det både ærgerligt og totalt uforståeligt, at Venstre ikke ønsker at videreføre det gode arbejde, som vi igangsatte sidste år med forsøg herhjemme. Allerede inden resultaterne foreligger, har regeringen afvist enhver tanke om krav til døre og vinduer. Enhver, der har været udsat for indbrud i sit hjem, ved, hvor ubehagelig og grænseoverskridende oplevelse det er. Ved et indbrud mister man ikke kun ting, man holder af. Når en fremmed har trængt ind i ens hjem og gennemrodet ens ejendele, går det også hårdt ud over den tryghed, som man skal føle i sit eget hjem. Derfor er det bekymrende, at Venstre ikke tager problemet seriøst og lytter til erfaringer og eksperter på området.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER