Socialdemokrat udgiver bog
GLOSTRUP. Tidligere formand for socialdemokraterne i Glostrup har udgivet sin selvbiografi om sit liv i Brøndby og Glostrup

Erik Herss, der var formand for socialdemokraterne i Glostrup fra 1990 til 94 har udgivet selvbiografien “Fra rod til rose. Respekt er det, du gi’r.”
Som 8 årig flyttede han til Brøndby, hvor skolegangen foregik på Gildhøjskolen og siden Schneekloth gymnasium.
Efter endt gymnasietid flyttede han til Stadionvej i Glostrup, hvor lejlighederne dengang var uden central-/fjernevarme, bad og termoruder. Opvarmningen skete i petroleumsovn.
Siden flyttede han lidt rundt i Brøndby og med en afstikker til Nørrebro i nogle år. Et kortvarigt ophold i et produktionskollektiv blev det også til med efterfølgende hjemløshed.

Masser af hash
Det er en beretning om hans skæve vej fra Brøndbyvester – hvor ungdomsoprør var uløseligt forbundet med hashrygning – til jurist i fagbevægelsen på de dårligst stilledes side. Og skæv var vejen. Fra han gik i 9. klasse til han fyldte 45 år røg han cannabis hver dag.
Bogen kan lånes på biblioteket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top