Fredag 20. oktober 2017
Pernille Debes er gået fra chefjurist i Glostrup Kommune til Advodan i Glostrup. Foto: -
Advodan henter chefjurist på rådhuset
GLOSTRUP. Et af hovedstadsområdets største advokatkontorer opruster med ansættelsen af erfaren juridisk chefkonsulent fra Glostrup Kommune
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 18. november 2015, 09:43:23

42-årige Pernille Debes er netop blevet ansat hos Advodan Glostrup, der er et af hovedstadsområdets største advokatkontorer uden for København.
Pernille Debes kommer fra en stilling som juridisk chefkonsulent i Glostrup Kommune. Her har hun været ansat i 17 år og har oparbejdet en bred erfaring og specialviden inden for den kommunale sektor.
Ansættelsen af Pernille Debes er en yderligere styrkelse af Advodans rådgivning og løsninger til den offentlige sektor.
– Mange juridiske opgaver inden for det kommunale område kræver en særlig juridisk viden og ikke mindst forståelse for de kommunale forretningsgange, hvor netop Pernille med sin baggrund i Glostrup Kommune vil være en stærk sparringpartner og rådgiver for vores kunder, fortæller partner i Advodan Glostrup, advokat Hans Christian Færch.
– Jeg glæder mig meget til at blive en del af et fagligt stærkt miljø, hvor der også ydes juridisk rådgivning og løsninger til erhvervsvirksomheder og private. Det giver mulighed for at sparre med kolleger, som på hver deres område er specialister og som i fællesskab kan levere løsninger til langt de fleste typer opgaver, som kunderne måtte have behov for at få rådgivning inden for. Jeg ser frem til at bidrage med min indsigt i den offentlige sektor hos Advodan, siger Pernille Debes.
I fritiden lægger hun lovbøgerne fra sig og synger i et gospelkor. Herudover har hun en fastholdt glæden ved det våde element siden sin tid som konkurrencesvømmer og starter stadig de fleste morgener med en rask svømmetur. Pernille Debes bor i Glostrup og er mor til Oliver på 11 år.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER