Tirsdag 24. oktober 2017
Brøndbys volleyballkvinder er inde i en god periode. I weekenden blev det til endnu en sejr. Foto: Thomas Guldager
Brøndbys volleykvinder fortsætter sejrsstimen
SPORT. Brøndbys volleyballkvinder er kommet godt fra start i år. Lørdag gik det ud over Lyngby Volley
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 4. november 2015, 09:12:16

Lørdag var der lagt op til et brag af en kamp, da Brøndby Volleyball Klubs danske mestre i en DM-revance, tog imod sølvvinderne fra Lyngby Volley.
Det så da også længe ud til at kunne blive den forventede gyser, men midt i første sæt gik gassen af sølvvindernes ballon, og Brøndby sad herefter solidt på begivenhederne i en sikker 3-0 sejr.
Det var Lyngby, der kom bedst fra start og tog en lille føring, som blev udbygget til 14-11 i Depreche Washingtons serv. Men så var det stort set også slut med spændingen.
I Trine Kjelstrups serv, gik Brøndby fra 13-15 til 19-15. Modtagningerne lå generelt godt og Eva Bang brugte med stor succes Dominique Thompson i angrebet.
Lyngby haelede en smule ind, men så gik Julie Mikaelsen til serv. Hun lagde ud med et es og lagde også så stort pres på de efterfølgende tre server, at de gav grobund for de resterende point frem til sætsejren på 25-18.

Skræmmende gode
Andet sæt lignede fra start den totale ydmygelse. Eva sørgede med syv server hvoraf to var esser, for at bringe Brøndby på en 9-1 føring og tre rotationer senere var det igen en godt servende Julie, som med ikke mindre end ti server var ved at slutte sættet.
Lyngby overlevede dog matchbolden ved 24-6 og nåede i Amanda Browns serv at pynte på resultatet, så sættet endte med de knusende, men dog lidt mere tålelige cifre 25-11.

Travl tid i møde
I tredje sæt lagde Brøndby ud med en lille føring, som Lyngby dog fik neutraliseret ved 10-10. Det varede dog kort, for Brøndby fik igen en komfortabel føring på 16-11 og Sigrid Friis Christiansen kunne føre sine angribere frem mod sejren. .
Med sejren ligger Brøndby sammen med Holte ubesejret i toppen af ligaen, og det er netop disse to hold, der mødes, når Brøndby i en travl uge med tre kampe på fem dage blandt andet skal på besøg i Ny Holtehal søndag d. 8. november.
Allerede to dage efter, drager Brøndby til Sverige for at møde Svedala i Øresundsligaen, og torsdag d. 12. november er det Team Køge der kommer på besøg i Stadionhal 1.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER