Døgnrapporten
Butikstyv sigtet

Butikstyv sigtet
BRØNDBY. Tirsdag den 17. november kl. 15.19 begik en 35-årig kvinde et butikstyveri i en forretning på Nygårds Plads. Kvinden stjal bl.a. et par støvler og forlod kasselinjen uden at betale, men blev standset af en butiksdetektiv. Hun blev sigtet for butikstyveri.

Kørsel i frakendelsestiden
VALLENSBÆK. Mandag den 16. november kl. 23.43 bragte en politipatrulje en personbil til standsning på Strandesplanaden. Føreren, en 26-årig mand fra Ishøj, var frakendt førerretten og blev sigtet for at køre i frakendelsestiden.

Tyveri fra varebil
GLOSTRUP. I tidsrummet fra onsdag den 18. november kl. 16 til torsdag den 19. november kl. 07.30 var der indbrud i en varebil på Magnoliavej. En ukendt gerningsmand knuste bagruden og stjal bl.a. diverse værktøj.

Stak af fra færdselsuheld
VALLENSBÆK. Lørdag den 21. november kl. 19:25 blev et færdselsuheld anmeldt i krydset Søndre Ringvej/Vallensbækvej. Part 2 – en 42-årig mand fra København – og hans kammerat holdt for rødt lys i krydset, da de pludselig blev påkørt bagfra af part 2,en 23-årig mand fra Vallensbæk. Efter påkørslen kørte part 1 fra stedet, hvorfor part 2 kørte efter, mens part 2’s kammerat ringede til politiet. Part 1 kørte herefter galt i Skovlunde og stak af fra bilen. Part 2’s kammerat løb efter ham og kunne fortælle politiet, hvilket hus han gik ind i. Part 1 blev anholdt og kørt til politigården i Albertslund. Han erkendte.

Kassedyk
GLOSTRUP. Lørdag den 21. november kl. 02.07 blev tyveri anmeldt fra en butik i Glostrup Shopping Center. En ukendt gerningsmand ønskede at veksle nogle penge, og da kassen blev åbnet, stak han sin hånd i kassen og stjal et bundt pengesedler. Efterforskningen førte til anholdelsen af en 30-årig mand fra Ishøj. Han nægtede og sagen skal nu en tur i retten.

Tricktyveri
BRØNDBY. Lørdag den 21. november kl. 12:53 blev tricktyveri anmeldt på Brøndbyøster Torv. En 76-årig mand fra Brøndby blev antastet af to gerningsmænd ved hans hoveddør. De viste ham en avis og spurgte om vej til et hus i avisen. Efterfølgende opdagede han, at hans pung med mastercard var væk. Gerningsmændene beskrives som: A: Mand, arabisk af udseende, 30-40 år, slank, kort mørkt hår, mørke skægstubbe og iført sort tøj. B: Mand, arabisk af udseende og iført sort tøj.

Tricktyveri
VALLENSBÆK. Fredag den 20. november kl. 19:05 blev tricktyveri anmeldt på Amaileparken. En 35-årig kvinde fra Vallensbæk stod uden for sit hjem. En mindre og ældre sølvgrå bil holdt på modsatte side af vejen. En mand fra bilen henvendte sig til hende og spurgte om vej. Idet forurettede pegede for at vise retning, rev manden forurettedes taske fra hende, og løb hen til bilen og stak af. Gerningsmanden beskrives som: Mand, østeuropæisk af udseende, 25-30 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning, hvid i huden, talte engelsk med accent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top