Mandag 23. oktober 2017
På lørdag bliver juletræet tændt i Vallensbæk, og der er mange juleaktiviteter i vente. Foto: -
Juletræet tændes i Vallensbæk
VALLENSBÆK. Det er ikke overraskende, sæson for at juletræerne tændes. På lørdag sker det i Vallensbæk
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 25. november 2015, 09:43:37

På lørdag, den 28. november, tændes juletræet på Vallensbæk Stationstorv. En god tradition for både børn og voksne.
Ligesom de foregående år vil arrangementet også rumme et Julemarked med salgsboder på rådhuspladsen, hvor blandt andet en række lokale foreninger bemander boderne og deltager med forskellige aktiviteter. Der vil således være gode muligheder for at købe juleting samt mad og drikke, alt sammen i julens tegn.
I Kultur- og Borgerhuset kan opleves musikalsk underholdning samt en julebasar med salg af hjemmelavede ting.
Centerforeningen byder traditionen tro på varm kakao og har også besøg af et par rensdyr.

Træet tændes
Kl. 16 tændes juletræet, og Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen (K) holder tale. Herefter kommer julemanden på besøg og danser om juletræet til musik og sang, som Vallensbæk Musikskole hjælper med. Traditionen tro er der godteposer til alle søde børn.

Arrangørerne er Vallensbæk Kommune, herunder Vallensbæk Musikskole, Centerforeningen og kulturforeningen De Lilla Svaner.
Julemarkedet vil være åbent fra kl. 10 til 16 lørdag den 28. november.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER